Menneskets vigtigste Indvoldsorme
deres Liv og Vandringer

25 hidrore fra, at T. medioc. har en langt kraftigere Muskulatur end T. sol. Sandsynligvis ere derfor ogsaa den Sidstes Bevægelser mindre stærke og vedvarende. Denne Slutning trænger rigtignok endnu til Bekræf- telse af den praktiske Erfaring, fordi de fleste Læger ikke fljelne mellem de to indenlandske Arter af Bændel- orme*), men efter det, som Forfatteren af dette selv har feet og hort af andre Læger, vil det vistnok be- kræftes. Barer Ondet i længere Tid, og m have Exempler paa at Bændelorme have holdt sig i Snese af Aar, da lider ogsaa Erncrringsvirksomheden. Der fremkommer en Tilstand, som har nogen Lighed med Blegsot, og navnlig ogsaa frembyder denne Sygdoms mange nervöse Lidelser. Susen for Ørene, Svækkelse af Sandserne, Afmagt, Smerter i Lemmerne, Sanktveitsdands, ja selv Epilepsi og Vanvid ere stundom iagttagne som Folger af Bændelorme og forsvundue efter deres For- drivelse. Denne innae man naturligvis altid betroc til en Læge. Der bliver da forordnet Midler, som dels, sauledes som Granatbark, Brægnerod, Cusso o. s. v. sandsynligvis virke direkte (bedoveude) paa Ormen, dels ogsaa, som Aloe, Jalappe, Crotonolie, nærmest virke paa Tarmen, foranledige den til stærkere *) Dem, som maatte onsie at gi øre sig nærmere bekjendte med disse Dyrs Bygning og Liv, henvise vi til Forfatterens Bark „Die menschlichen Parasiten und die dadurch bedingten Krankheiten"; udkommet bos C. F. Winter i Leipzig.