Menneskets vigtigste Indvoldsorme
deres Liv og Vandringer

32 ikke findes i det menneskelige Legeme*). Vi maa er- klære dette for et stort Held, ikke blot forbi Over- førelsen af denne Bændelorms Wg (i ftørre Masser) efter de ovenfor meddelte Experimenter, betinger meget farligere Tilfælde, men ogsaa fordi T. medioc. er langt vanskeligere at afdrive og langt hyppigere end T. sol. gaar bort i enkelte Led, og altsaa hyppigere giver Anledning til Smitte. Da iovrigt den, som ikke er Læge, kun sjælden er istand til at adskille de to Arter Bændelorme, saa er det naturligvis en Nødvendighed i alle Tilfælde, selv der, hvor Bændelormen ingen Lidelser foraarsager, saasnart som muligt at benytte Lægens Hjælp mod denne uindbudne Gjæst. Man har endogsaa i nyere Tider foreslaaet strax at tvinge enhver Bcendelormepatient som et „for Samfundet farligt Individ" til at stille sig under Lægeopsigt. Om en saadan Tvang retslig kan begrundes, vil jeg lade være usagt, men det fore- kommer mig at være udenfor al Tvivl, at Oplysning og Belæring om Bændelormens farlige Virkninger vil medfore bedre Resultater end alle Politiforordninger. *) Ved denne Omstændighed kan man paa en simpel Maade forklare den Kjendsgjerning, at Lægerne i Wien, som næsten kun træffe paa T. medioc., hidtil forgjæves have sogt efter Vjentinter og derfor ogsaa betragtede deres berømte Berliner Kollegas Angivelser om denne Sygdoms Hyppighed med en vis Mistro. Saaledes gik det ogsaa ben afdode Bremser, den ovenfor omtalte Helmintholog i Wien, som forst kunde overtydes om Tilværelsen af en Krogkrands hos Menne- skets Bændelorm derved, at Rudolfi sendte ham et Hoved med en saadan fra Berlin.