Menneskets vigtigste Indvoldsorme
deres Liv og Vandringer

Hvorlidet disse udrette, see vr jo paa Bestemmelserne med Hensyn til Salget af tintet Kjod. Jeg kan, ester mine Erfaringer, dristig paastaae, at i det mellemste Tydstland er hvert tolvte Svin tintet, — hvor Svi- nene drives ud paa Markerne, er Antallet endnu større, da Opholdet i det Frie naturligvis forhojer Faren for Smitte med Bændelormeled, - men hvor sjældent haand- hæves, trods alt Opsyn, de bestaaende Love? Farerne ved Tintens enkeltvise Forekomst ere desuden langt større, da stærkt tintet Kjod ikke let bliver kjobt. Jkke- destomindre ere f. Ex. efter hessiske Bestemmelser (fra Anret 1838, som siden den Tid ikke ere reviderede) og vistnok ogsaa efter andre, Salget af tintet Kjod tilladt, naar blot Tinterne „ikke ere hyppige". Mærk- værdigt nok maa dette Kjsd kun sælges raat og under Mulkt hverken laves til Polse eller Skinke. Man burde snarere have befalet det Modsatte, da de nu- værende Bestemmelser kun synes at være givne for at forøge Farerne for Smitten. Efter vore nuværende Erfaringer, navnlig om Tinternes Forekomst, synes en absolut Fordommelses- dom over det tintede Kjod fra Sundhedspolitiet saa meget mindre at kunne retfærdiggjores, som den vilde blive aldeles resultatlos. Men paa den anden Side maa man ingenlunde give Salget af dette Kjod frit. Tværtimod maa man vaage strcengere og hensigts- mæssigere derover, end man hidtil har gjort. Man maa imidlertid tillade Slagteren at forarbejde det tintede Kjod, navnlig til saadanne Varer, som i læn- gere Tid behandles med kogende Vand, f. Ex. Rulle- pølse. Paa samme Tid maa man oplyse ham om 3 -A