Menneskets vigtigste Indvoldsorme
deres Liv og Vandringer

44 Forundring strax i det forste mikroskopiske Præparat Trichiner i Snesevis, som tilsyneladende laa frit imel- lem Muskeltrævlerne og viste sig i alle Former og Stør- relser snart sammenrullede og snart udstrakte. Zenker sluttede heraf, at man havde at gi øre med et Tilfælde, hvor Trichinerne nyligt vare indvandrede, og troede sig fuldkommen berettiget til at antage dem som Aarsa- gen til baade Muskelsygdommen og Doden. Hvorfra disse Trichiner vare komne, var i Forst- ningeu Gjenstand for hans Tvivl. Men da han erfa- rede af Leuckart, hvem han, ligesom Virchow, meddelte sit Tilfælde, og hvem han havde sendt et Stykke Kjod til nøjere Undersøgelse, at Muskeltrichinerne voxede ud til smaa Orme i Tarmen, og nu underkastede Patien- tens Tarm, som han hidtil ikke havde lagt videre Mærke til, en nojere Undersøgelse, saa han strax i den forste Draabe Slim, som han tog fra Tyndtarmen, de samme smaa Orme, som vi have bestreuet ovenfor. Der var baade Hanner og Hunner, de sidste vare i mellemste Livsafsnit med sammenrullede, fuldt udviklede Embryo- ner. Da en Del af Musteltrichinerne ikke vare meget mere udviklede eud disse Embryoner, fluttede han heraf, at han havde et Tilfælde, hvor Selvsmitte havde fun- det Sted. Saaledes var det ogsaa i Virkeligheden. Da han spurgte sig nærmere for, erfarede han snart, at der hos Pigens Herstab faa Dage for hendes Sygdom var bleven slagtet et Svin. Pigen, som var bekjendt for at være slikvorn, havde ikke kunnet modstaae sin Lyst til at spise raat Kjod. Hun »mutte bode for