Menneskets vigtigste Indvoldsorme
deres Liv og Vandringer

Forfatter: Rudolf Leuckart

År: 1864

Forlag: P.G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 66

UDK: 616

med særligt Hensyn til den offentlige og private Sundhedspleje.

Paa dansk ved I. E. Hoffmeyer.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 80 Forrige Næste
46 Bughule. Derfra trænge de ind i Muskelvæggene, som omgive denne, tildels ogsaa igjennem Mellem- gulvet op i Brysthulen. I det lose Bindevæv, som omhyller og strækker sig igjennem disses Mufller, krybe de videre og naae saaledes de mest bortfjernede Dele af Legemet, deres Værts Finger- og Taamustler. Allevegne bore de i og odelægge Muskeltrævlerne. øde- læggelsen træffer imidlertid blot disses Indhold, det ydre Hylster forbliver ufladt og indeni dette begynder Embryet at voxe og udvikle de hidtil kun ufuldstændigt dannede Indvolde. I Begyndelsen ligger det udstrakt indeni sit Hylster, men efterat det har naaet en bestemt Størrelse, krummer det sig stærkere og stærkere sammen, saa at det til Slutningen ligger betet i en Spiral med flere Omdrejninger. Roret, som hidtil har beholdt den samme Diameter, udvider sig nu omkring Ormen. Det ovenfor beflrevne lindseformige, hule Rum opstaaer og ved en Art Styrkning af det grødede Indhold bli- ver det til en temmelig tykvægget Kapsel. Jo mere denne uddanner sig, desto mere forsvinder ben tidligere Mufkeltrævls rorformige Ender, som en Tidlang endnu stod i Forbindelse med Kapselen i Form af haleagtige Vedhæng. Deraf kommer det, at der i den anden Maaned efter Indvandringen, kun er den mer etter mindre bugebe Kapsel tilbage omkring Trichinen. I Begyndelsen er denne Kapsel endnu blod og gjennem- sigtig, forst efter henved et Aars Forlob antager den paa Grund af indlejrede Kalksalte sin senere faste og uigjennemsigtige Bestaffenhed. Stnndom bliver endog- saa dens Beboer forkalket, og taber naturligvis baade Liv og Udviklingsevne, dette synes dog imidlertid forst