Menneskets vigtigste Indvoldsorme
deres Liv og Vandringer

48 eller mindre stærk Tarmsygdom. Omendskjondt denne i mange Tilfælde alene kan foraarsage Dodcn, saaledes som Leuckart s. Ex. iagttog det ved sin Kalv, saa bliver Faren dog betydeligt forstorret, saasnart Em- bryonerne begynde deres Vandring og virke irriterende og odelæggende paa Nerver og Muskler. Paa denne Maade opstaae Lamhedsphcenomenerne og Smerterne, som ere de mest iøjnefaldende Kjendetegn paa Trichin- sygdommen. At vi her ogfaa nævne Nerverne blandt de Organer, som lide ved Embryonernes Vandringer, kan Ingen undre sig over, som kjender Rigdommen paa Nerver i Bindevævet mellem Musklerne, og som ved, ut dette Bindevæv ikke blot indeholder Bevægelses- men ogsaa Folelsesnerver. Maaske bliver heller ikke det peripheriske Haarkarnet forskaanet for Indvirkning, da ifølge nyere Iagttagelser Hudens Opftmlmen, (fom forresten ialmindelighed begynder i Ansigtet og i lette Tilfælde indskrænkes til dette), maa ausees som et kon- stant Symptom paa Trichinsygdom. Naar Embryonerne hore op med at vandre, op- horer ogsaa Indvirkningen paa de ovennævnte Organer. Smerterne tabe sig efterhaanden, og Lam heden ophorer, fordi der istedenfor de ødelagte Trævler ved Regenera- tion har dannet sig et tilstrækkeligt Antal nye. Da Tarmtrichinernes Livsvarighed kun er indskrænket til saa Uger, vil der efter denne Tid ikke udvandre flere Embryoner, og Sygdommen vil fra den fjerde eller femte Uge efterhaanden, om ogsaa langsomt, tage af. Saasnart ben Syge har overstaaet denne Tid, vil han i Reglen være udenfor Fare, selv om ogsaa Sygdom- men ikke har været behandlet efter Neglerne.