Menneskets vigtigste Indvoldsorme
deres Liv og Vandringer
Forfatter: Rudolf Leuckart
År: 1864
Forlag: P.G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 66
UDK: 616
med særligt Hensyn til den offentlige og private Sundhedspleje.
Paa dansk ved I. E. Hoffmeyer.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
54
medens en eneste Tinte er nok til at skaffe en Bændel-
orm. Overførelser fra det raa Kjod til andre Gjen-
stande, som jo i Reglen kun ville træffe en meget
ringe Mængde Kjod, ville kun bevirke lette Angreb,
saaledes som det ogsaa viste sig i Plauen. De Haardt
Angrebne have vistnok altid slugt større Mængder af
raal Kjod.
Naar man omtaler Trichinsygdommens Aarsag,
maa man ikke forbigaae de røgebe Kjodvarer. Jeg har
anstillet Experimenter desangaaende og bevist, at stun-
dom endogsaa kogt Skinke og Spegepølse kan give
Trichiner. Jeg siger med Villie „stundom", thi jeg er
langtfra at fordomme enhver Skinke eller røget Polse,
selv om den er lavet af trichinbefængt Kjod. Dette
tør jeg ikke, især da man i Dresden har forsøgt at
fodre Hunde med røget Flæst med Trichiner i uden at
disse smittede. Det er ganste afhængigt af den Til-
stand, hvori de røgede Varer ere. Ved Forsøgene i
Dresden anvendte man Materialier, som idetmindste
vare 8 Uger gamle og desuden stærkt gjennemrogede:
naturligvis maa en saadan Behandling dræbe Trichi-
nerne; men ikke enhver Skinke bliver saa stærkt røget
og spist saa sent. Mange ansee netop en frisk og kun
let røget Skinke for cn Delikatesse, som rigtignok efter
mine Erfaringer ikke er uden Fare.
Jeg lod en Kanins Baglaar forarbejde efter Kun-
stens Regler dels til Skinke, dels til Spegepølse.
Skinken, som ved at saltes i tre og ryges i to Dage
havde faaet en frisk Skinkes Lvgt og Beskaffenhed,
blev given som Foder til to Kaniner; ligesaa Polsen,
som havde hængt fem Dage i Rsg.