Menneskets vigtigste Indvoldsorme
deres Liv og Vandringer

58 fodre paa Stald, at holde Dyrene borte fra Møddin- ger og Kadavere, at afdrive Bændelormene meget hur- tigt og odelægge dem ved at nedgrave dem eller stolde dem, det er nok Midler, hvis Anvendelse vil have gode Folger, men det kan dog kun blive en betinget Befkyt- telse, som de give. Hvor let fores ikke et Bændel- ormeled eller en hel Række Led fra et Sted til et andet, hvor let bliver ikke Exkrementerne eller Legemet af et trichinbefængt Dyr, f. Ex. en Mus eller Rotte, fortæret af Svinet? Og hvor engang i en Hjord eller Stald et Svin har faaet Trichiner, der kan Sygdommen ved de bortgaaende Tarmtrichiner over- ordentlig let meddele sig til de andre Dyr. Her er altsaa en bestandig Bevogtning nødig fra Ejerens og ikke fra Sundhedspolitiets Side, om dette end under visse Oinstcendigheder kan faae Aarsag til at stride di- rekte ind. Spolormen. Hidtil have vi fint talt om de Farer, som true Mennesket ved Nydelsen af Kjod. De Dyr, som slag- tes ere imidlertid ikke de eneste, soin afgive deres Ind- voldsorme til Menneflet. Ogsaa fra andre Dyr faae vi dem, enten idet vi tilfældigvis komme til at sluge dem sammen med vor Mad og Drikke, eller ogsaa idet vi nyde Sager, hvorpaa deres Exkrementer findes. Naar jeg paastaaer, at m sluge Dyr sammen med vor Næring, saa mener jeg dermed naturligvis kun smaa Dyr som Insekter, Orme, Snegle o. s. v., som ikke