Menneskets vigtigste Indvoldsorme
deres Liv og Vandringer

Forfatter: Rudolf Leuckart

År: 1864

Forlag: P.G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 66

UDK: 616

med særligt Hensyn til den offentlige og private Sundhedspleje.

Paa dansk ved I. E. Hoffmeyer.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 80 Forrige Næste
 59 sjældent forekomme paa Salatplanter, Frugt og lig- nende Næringsmidler, og uagtet den omhyggeligste Undersøgelse dog let kunne oversees. I disse Dyr leve der imidlertid ligesaa godt Indvoldsorme som i Slagte- kvæget og tildels ogsaa saadanne, som kunne udvikle sig hos Menneflet. Hidtil er det rigtignok ikke endnu lykkedes at eftervise nogen menneskelig Snylters Vej gjennem de lavere Dyr, men Kjendsgjerningen maae dog ikke desto mindre vistnok ansees for sikker. Vi vilde kunne nævne et helt Antal Indvoldsorme, som sandsynligvis vandre ind i det menneskelige Legeme ad den nævnte Vej. Jeg skal her blot nævne en eneste og det er den al- mindelige Spolorm, som navnlig hos Born horer til de hyppigste Snyltere og stundom findes i næsten utro- lige Masser. Der forekomme Tilfælde, i hvilke Tar- men næsten er helt opfyldt med disse Orme og gjort saa godt som uvejsom. Selv Dødsfald har man iagt- taget som en Folge af Spolorm, og det er fejlagtigt, naar den betragtes som uskadelig. Dette Dyrs Skjæbne og Vandringer ere, som sagt, hidtil endnu ikke fuldstændigt oplyste. Vi vide kun, at LEggene, som det lægger i uhyre Mængder, — man har beregnet, at en eneste Hun frembringer ikke mindre end 64 Millioner, — fra Værtens Tarme fores ud i Jorden eller Vandet, og at der der udvikles en lille mikroskopisk Orm inden i dem, som i aarevis forbliver levende i sin IEggestal uden at smutte ud. At bringe disse Smaaorme til Udvikling ved strax at fore dem over i deres senere Værts Tarme har man ofte forsøgt, men det er ikke lykkedes, saa vi maa -- - ........