Menneskets vigtigste Indvoldsorme
deres Liv og Vandringer

Forfatter: Rudolf Leuckart

År: 1864

Forlag: P.G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 66

UDK: 616

med særligt Hensyn til den offentlige og private Sundhedspleje.

Paa dansk ved I. E. Hoffmeyer.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 80 Forrige Næste
60 antage, at der er en Mellemvært, som vist ikke uden Grund formodes at være et af de ovenfor omtalte Dyr. Herfor taler blandt Andet ogsaa den Kjends- gjerning, at det netop er Born, som huse Spolormen fremfor alle Andre, altsan Individer, som kun ere lidet omhyggelige ved Valget af deres Fode og ved at nyde nedfalden Frugt, Rodder o. desl. let kunne sluge en eller anden Mellemvært, som sidder derpaa. Ligeledes synes Spolormens Hyppighed blandt de lavere Folkeklasser og dens almindelige Udbredelse blandt de uciviliserede Folk at tale for vor Formodning. Echinococcen og Pentastomum. At Mennestet kan huse umodne Ungdomsformer af Indvoldsorme, derpaa har vi allerede ovenfor set flere Exempler, nemlig Tinten og Muskeltrichinen. I dette Tilfælde var det Mennefiet selv, som leverede Smitstoffet, men det kan ogsaa være Dyr, som tilføre Mennesket Ormeyngelen. En saadan Smilte forudsætter rigtignok en nærmere Omgang med Dyrene, men der er jo nogle, som vi omgaaes meget fortroligt med, nem- lig Husdyrene og fremfor alle Hunden, Menneskets tro Ledsager. Men netop om Hunden ved vi, at den flaffer Mennestet meget farlige Parasiter. Ormen, som jeg her sigter til, er en lille, neppe 1| Linie lang Bændelorm, som kun har 3 til 4 Led og af Zoologerne er bleven kaldt Taenia Echinococcus.