Menneskets vigtigste Indvoldsorme
deres Liv og Vandringer
Forfatter: Rudolf Leuckart
År: 1864
Forlag: P.G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 66
UDK: 616
med særligt Hensyn til den offentlige og private Sundhedspleje.
Paa dansk ved I. E. Hoffmeyer.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
60
antage, at der er en Mellemvært, som vist ikke uden
Grund formodes at være et af de ovenfor omtalte
Dyr. Herfor taler blandt Andet ogsaa den Kjends-
gjerning, at det netop er Born, som huse Spolormen
fremfor alle Andre, altsan Individer, som kun ere lidet
omhyggelige ved Valget af deres Fode og ved at nyde
nedfalden Frugt, Rodder o. desl. let kunne sluge en eller
anden Mellemvært, som sidder derpaa. Ligeledes synes
Spolormens Hyppighed blandt de lavere Folkeklasser
og dens almindelige Udbredelse blandt de uciviliserede
Folk at tale for vor Formodning.
Echinococcen og Pentastomum.
At Mennestet kan huse umodne Ungdomsformer
af Indvoldsorme, derpaa har vi allerede ovenfor set
flere Exempler, nemlig Tinten og Muskeltrichinen. I
dette Tilfælde var det Mennefiet selv, som leverede
Smitstoffet, men det kan ogsaa være Dyr, som tilføre
Mennesket Ormeyngelen. En saadan Smilte forudsætter
rigtignok en nærmere Omgang med Dyrene, men der
er jo nogle, som vi omgaaes meget fortroligt med, nem-
lig Husdyrene og fremfor alle Hunden, Menneskets tro
Ledsager.
Men netop om Hunden ved vi, at den flaffer
Mennestet meget farlige Parasiter.
Ormen, som jeg her sigter til, er en lille, neppe
1| Linie lang Bændelorm, som kun har 3 til 4 Led
og af Zoologerne er bleven kaldt Taenia Echinococcus.