Menneskets vigtigste Indvoldsorme
deres Liv og Vandringer

61 Ligesom Hundens andre Bændelorme beboer den Tynd- tarmen, men aldrig enkeltvis, oftest derimod i saadanne Masser, at man fristes til at antage Dyrene, som hænge ved den aabnede Tarmhud, for store Tarm- trævler. Deraf kan det forklares, at denne Bændel- orms Led trods deres ringe Antal almindeligvis findes i Mængde i Exkrementerne. Efter Omstændighederne blive disse nu lagte paa forskjellige Steder, ved Veje, paa Græsgange, i Kvægstalde eller mennestelige Boliger. Paa Grund af deres ringe Størrelse og Bevægelighed ville de snart blive overforte paa andre Gjenstande og bragte ned i Maven ikke blot paa Kvæget, men ogsaa stundom paa Menneflene. I mange Tilfælde er det ikke Leddene, men maaflee blot Wggene, som blive ind- blandede i Menneskenes Næringsmidler og slugte, inden de have tabt deres Udviklingsevne. Disse JEg indestutte Begyndelsen til en af de farligste Indvoldsorme. Allerede i lang Tid har man vidst, at Kvægets og stnndom Menneskets Lever, Lunge og andre Ind- volde ikke sjældent beboes af store, tykhudede, vandfyldte Blærer, som stnndom kunne voxe ud til et Bårne- hoveds Størrelse og ved deres Tryk paa Naboorganerne give Anledning til forstjellige farlige Forstyrrelser og efter kortere eller længere Tid sædvanligvis foraarsage Døden. Blærerne ere Afkommet, eller om man hellere vil: Ungdomsformerne af Taenia Echinococcus. De ere en Slags Tinter ligesom Menneskets Bændelorms Ungdomsformer, men naae en langt betydeligere Stør- relse, og istedetfor at udvikle et Bændelormehoved, ud- vikle de i Tidens Lob mange Tusinder. Disse Hove- ders Størrelse staaer i en sælsom Modsætning til Blæ-