ForsideBøgerBeretning Til Indenrigsmi…rnæringsraadets Sekretær

Beretning Til Indenrigsministeriet Om Ernæringsraadets Virksomhed I Høstaaret 1917-18
Ved Ernæringsraadets Sekretær

År: 1919

Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkjær)

Sted: København

Sider: 213

UDK: IB 351.77

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 278 Forrige Næste
— 182 — Afdelingens Arbejde blev paa Grund af den daarlige Høst i første Linie at nedsætte Rationerne, hvor dette lod sig gøre, at udskyde saadanne Heste, som med Rette kunde udskydes af Rationeringen, og at begrænse Tilgangen af ny Heste saa meget, som Forholdene tillod det. Af de Hesteejere, som selv avlede Korn, forlangte man, at de skulde op- fodre al deres Vaarsæd, med Undtagelse af Saasæden, paa Hestebestanden, for- inden Anvisning fra Statslager tillodes. Dette forlangtes, selv om der holdtes flere Heste end nødvendigt til Ejendommens landbrugsmæssige Drift. Naar Foderet var opbrugt, og der var gjort Rede for Avlens Anvendelse overfor Er- næringsraadet gennem det kommunale Nævn, indgik alle Hestene i Rationeringen. Det tillodes dog saadanne Hesteejere at anvende indtil 180 kg til Høns og 250 kg til en Husholdningsgris. Hvad der brugtes herudover, (og der var brugt for meget i overmaade mange Tilfælde), blev indvundet ved Anvisning af yder- ligere formindskede Rationer. Rationerne blev ligeledes nedsat i de Tilfælde, hvor Hestene udførte mindre strengt Arbejde, eller hvor de kun arbejdede en større eller mindre Erøkdel af Dagen. Foderets Sammensætning og til dels Rationernes Størrelse har varieret paa en saavel for Hestene som for Hesteejerne ret ubehagelig Maade. I Serie A. Nr. 6, dateret d. 1. September, bestaar Rationen udelukkende af Kærne, Eyg, Havre eller Blandsæd. Dette forandres med Serie A. Nr. 20, hvor Rationen i første Linie kom til at bestaa af Svinemel; til Arbejdsheste over 10 Kv. var den daglige Maximumration saaledes 4 kg Svinemel -(- 2 kg Havre eller Blandsæd. Der blev iøvrigt, mig bekendt, ikke produceret nær saa meget Svinemel, at det kunde strække baade til Svin, Høns og Heste. Resultatet blev derfor ogsaa, at Hønsene i overmaade mange Tilfælde fik Kærne, medens Hestene maatte nøjes med det betydelig mindre værdifulde Svinemel, ligesom der ogsaa blev anvist Kærne i Stedet for Svinemel til Heste i mange Kom- muner. I de Kommuner, der havde de mest energiske Nævn, fik disse nemlig rettidigt fremskaffet Svinemel hver Maaned til Hestene, hvilket derimod ikke var Tilfældet i de andre Kommuner. Disse Forhold gav Anledning til en Del Utilfredshed. Den 16. Januar bestemte Serie A. Nr. 44, at ca. Halvdelen af Svinemelet skulde erstattes med Melasse. Der blev gjort opmærksom paa, at man ikke kunde forsyne hele Landet paa engang med Melassefoder, og at Nævnene ind- til da maatte anvise Kærne i Stedet for Melasse. Saafremt Nævnene ikke kunde fremskaffe Svinemel, tillodes det at anvise Korn i Stedet for. Efter delte er det ret forstaaeligt, at Fonerets Sammensætning ikke var ensartet i ret mange Kommuner, tilmed da Rationernes Størrelse nedsattes forskelligt i de forskellige Kommuner i Overensstemmelse med de kommunale Nævns noget forskellige Indstillinger. I Serie A. Nr. 62, dateret d. 11. Marts 1918, udgaar Svinemel af Heste- foderrationerne, der nu sammensættes af halv Kærne og halv Melasse. Alle Ernæringsraadet Erstatninger i Stedet for Kærne er med mere eller mindre Ret blevet stærkt kritiseret; dette tilligemed de ret haardhændede Regler for Anvisning af Hestefoder har vanskeliggjort Afdelingens Arbejde.