Vejledning i Rørlægning
og Teglrørs-Fabrikation

89 derfor en for bred og følgelig med Odselhed gravet Groft. Kun i fast Jord og i ftørre Hovedledninger, som allerede i og for sig udfores brede nok, kan en saadan Hulskovl anvendes med Fordel, fordi man paa dennes korte Skaft kan udove en ftørre Kraft end paa Drænskovlen. Hulstovlens Jern er 12 Tmr. langt, 5—6 Tmr. bredt og ligeledes ikke aldeles halvkreds- Fig- 18. sormigt bojet, Fig. 18; dens Skaft vender til den mod- ,^z satte Side af Drænfkovlens. z^z^ Dettes Bøjning og Længde s retter sig efter Folkenes Størrelse. Flade Skovle til at tage den fra de overste Spademaal losstukne og tilbagefaldne Jord op med bruges aldeles ikke af Englænderne. Arbejderen, som graner det andet Spademaal, træder den Smule lose Jord, der ligger i Groften fra det forste Spademaal, fast nnder Arbejdet, idet han rykker sig tilbage, forend han selv kommer dertil med Spaden. Men forat Ar- bejdet flat gaa jævnt og godt fra Haemden, faa ndfordres dertil foruden Anvendelsen af hensigtssvarende Spader, paa hvilke den losstukne Jord bliver godt liggende, at en og samme Grofte- graver paa hele Linien ogsaa tager hele Spademaalet lige godt op. Sker dette ikke, faa maa der støvles efter. Det Samme gjalder om det andet, tredie Spademaal o. s. v. Ere Arbejdsfolkene derfor nogenlunde flinke, og arbejde de med lidt Opmærksomhed, saa behoves der heller ikke hos os flade Skovle til at rense op med efter de overste Spademaal. Deri, at det mindst Mulige af Groftejorden smulrer fra, ligger det særlige Fortrin ved Drcrnspaderne med deres lange og hvælvede Jern. Naar ma t derhos betænker, at man, for at magte eet Spademaal, som graves med Drænspaden, maa grave 2 Spademaal med en al- mindelig Spade og 2 Gange skovle efter, saa kan det ikke be- tvivles, at det bedre Vcrrktoj her betydeligt formindsker Ud-