Vejledning i Rørlægning
og Teglrørs-Fabrikation

90 giflerne og dog giver Groftegraveren niere Fortjeneste. Men i alt Fald er det godt, naar Groften skovles ren, forend det sidste Spademaal graves, da man forst derefter ret kan kjende, hvor der er gravet for dybt eller for grundt. Det sidste Spademaal bliver da regelmæssigere, og Groftebuildett betydelig lettere at rette af. De bedste Skovle dertil ere flade, jernbeslagne Træskovle eller hele Jernskovle. De blive 12—14 Tmr. lange og noget smalere end de tilsvarende Spader. d. Læggestangen. Ere Grøfterne gravede med de ovenfor beskrevne Spader og rensede med Drænstovlen, saa kan og maa Ingen derefter komme i Grøfterne. Rørlægningen maa derfor foretages, lige- som Oprensningen ovenfra. Dertil tjener en Fig. 19. Krog af Jern, Fig. 19, der sættes paa et efter Grøfternes Dybde afpasset Skaft. Krogen selv er rund, 10 Tmr. lang, | Tm. tyk og næsten retvinklet. Med denne tages Rorene, der i For- vejen ere lagte langs med Groften, og ned- iU— lægges deri. Krogen maa være kortere end Rorenes Længde, forat den ikke, naar man trykker eet Ror fast med den, skal naa ind i det foregaaende og forrykke dette i dets Leje ved de Bevægelser, som gjores med Stangen, for at bringe det folgende i det rette Leje og trykke det fast til Bunden. Paa den opretstaaende Del af Krogen er anbragt en For- længelse, for dermed at kunne stode paa et bestemt Punkt af Noret, efter at Krogen er trukken ud deraf, dersom den ikke, ved blot at trykkes, vil komme i det rette Leje. Aten denne Hage maa ikke være længere end de tyndeste Rorvægges Tykkelse, da den ellers meget let stoder mod Groftebunden, naar Krogen tages ud af Noret, og derved let river dette lost. Heller ikke