Vejledning i Rørlægning
og Teglrørs-Fabrikation

Forfatter: L. Vincent

År: 1871

Forlag: Den Gyldendalske Boghandel (I hegel)

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: 3. Udgave

Sider: 205

UDK: 625.8

På Dansk ved E. Moller-Holst.

Tredje omarbejdede Udgave, efter Originalens 4. forbedrede Oplag.

Med 48 Træsnit og et Stentryk.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 222 Forrige Næste
100 maa tillukkes for den oberste Ende, enten ved at en rund Mark- sten eller et Stykke Teglsten sættes derfor, eller Aabningen tilstoppes med en Straavifl eller et Stykke Græstorv. Naar det forste Ror er lagt, tages med Læggestangen et andet Nor fra Grøftekanten, holdes opret og rystes lidt, for at muligt ind- kommen los Jord igjen kan falde ud, bringes ned i Grøften og trykkes tæt op til det tidligere lagte. Passer det da saaledes, at Fugen mellem Rorene overalt er lige bred eller rettere lige snæver, faa at en mulig Krumning af Noret falder til Siden, men dets Retning passer med Grøf- tens, og saa at det ny lagte Ror passer i Hojde med det fore» gaaende, faa trykker man det endnu noget med Stangen, indtil det ligger fast. Stangen trækkes da ud, og et nyt Ror tages og nedlægges paa samme Maade. Men passer dette ikke straks paa den ovenfor beskrevne Maade, f. Ex. Fig. 25 a og b, faa drejes Roret med Stangen eller ved at stryge det opad Siden af Groften saa meget, at det faar et andet Leje, og dette gjentages, indtil det passer som Fig. 25. b og d. Ligger det i det Hele eller med den ene Ende endnu noget for host, fan steder man med den under Krogen frem« staaende Forlængelse af den lodrette Arm og tvinger derved Roret dybere i Jorden, naar dette ikke vil gau alene ved Tryk. Ligger Roret lidt for meget til en Side, faa skraber man med Stangen nogen los Jord ned fra Siden uf Groften og trykker den fast mellem Roret og denne. Dersom man ved denne Be- vægelse trykker Noret for langt fra det foregaaende, saa at Fugen bliver for stor, saa tvinger man igjen med Krogen det undvegne Ror tæt ind til det foregaaende, fastliggende. Men vil et Ror paa ingen Maade slutte sig godt til det foregaaende, saa tages det rent bort, og et andet, der passer bedre, lægges i