Vejledning i Rørlægning
og Teglrørs-Fabrikation
Forfatter: L. Vincent
År: 1871
Forlag: Den Gyldendalske Boghandel (I hegel)
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 3. Udgave
Sider: 205
UDK: 625.8
På Dansk ved E. Moller-Holst.
Tredje omarbejdede Udgave, efter Originalens 4. forbedrede Oplag.
Med 48 Træsnit og et Stentryk.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
100
maa tillukkes for den oberste Ende, enten ved at en rund Mark-
sten eller et Stykke Teglsten sættes derfor, eller Aabningen
tilstoppes med en Straavifl eller et Stykke Græstorv. Naar
det forste Ror er lagt, tages med Læggestangen et andet Nor
fra Grøftekanten, holdes opret og rystes lidt, for at muligt ind-
kommen los Jord igjen kan falde ud, bringes ned i Grøften og
trykkes tæt op til det tidligere lagte. Passer det da saaledes,
at Fugen mellem Rorene overalt er lige bred eller
rettere lige snæver, faa at en mulig Krumning af Noret
falder til Siden, men dets Retning passer med Grøf-
tens, og saa at det ny lagte Ror passer i Hojde med det fore»
gaaende, faa trykker man det endnu noget med Stangen, indtil
det ligger fast. Stangen trækkes da ud, og et nyt Ror tages
og nedlægges paa samme Maade.
Men passer dette ikke straks paa den ovenfor beskrevne
Maade, f. Ex. Fig. 25 a og b, faa drejes Roret med Stangen
eller ved at stryge det opad Siden af Groften saa meget, at
det faar et andet Leje, og dette gjentages, indtil det passer som
Fig. 25.
b og d. Ligger det i det Hele eller med den ene Ende endnu
noget for host, fan steder man med den under Krogen frem«
staaende Forlængelse af den lodrette Arm og tvinger derved
Roret dybere i Jorden, naar dette ikke vil gau alene ved Tryk.
Ligger Roret lidt for meget til en Side, faa skraber man med
Stangen nogen los Jord ned fra Siden uf Groften og trykker
den fast mellem Roret og denne. Dersom man ved denne Be-
vægelse trykker Noret for langt fra det foregaaende, saa at
Fugen bliver for stor, saa tvinger man igjen med Krogen det
undvegne Ror tæt ind til det foregaaende, fastliggende. Men
vil et Ror paa ingen Maade slutte sig godt til det foregaaende,
saa tages det rent bort, og et andet, der passer bedre, lægges i