Vejledning i Rørlægning
og Teglrørs-Fabrikation
Forfatter: L. Vincent
År: 1871
Forlag: Den Gyldendalske Boghandel (I hegel)
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 3. Udgave
Sider: 205
UDK: 625.8
På Dansk ved E. Moller-Holst.
Tredje omarbejdede Udgave, efter Originalens 4. forbedrede Oplag.
Med 48 Træsnit og et Stentryk.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
101
dets Sted. Lægges Rorene paa denne Mande i Grøfter med
uklart, af Oprydningen næsten vcrllingagtigt Vand, saa lober
det dog meget snart efter rent og klart ud af de nedlagte Ror,
det sikreste Bevis for, at der gjennem de snævre Fuger ingen
fremmede Legemer kommer ind i Ledningen.
Rorene ere sjældent ganfle lige, endog som oftest mere eller
mindre krumt torrede eller brændte. Lægger man dem da med
deres Krumning op og ned, saa danner Bunden uafladelige
Forhøjninger og Fordybninger. I disse sætter der sig Sand
eller Dynd, og om Rorene derved ikke just forstoppes, saa for-
mindfler det dog deres Lysning saa meget, nt de ikke mere for-
maa at aflede den forlangte Vandmængde. Derfor man Ro-
renes Krumning altid lægges til Siden Fig. 25, b d e. Vel
vil Vandløbet opholdes noget derved, at det drives fra den ene
Side til den anden, men Norene holde sig dog aabne, og
Skaden er herved betydeligt ringere. Har man Buer at
lægge, behover man kun ut lægge alle Krumninger af Rorene
til en og samme Side, og Buen bliver da fortrinlig.
Lægningen med den ovenfor beskrevne Stang gaar paa
denne Maade saa godt og hensigtsmæssigt, at det Intet lader
tilbage at onfke. Man veed med Vished, at hvert enkelt Ror
ligger fast, at det passer med det andet, at Sammenføjningerne
overalt ere, som de stulle være; ja man kan og maa skyde
Rorene saa tæt til hverandre, at man ikke kan tage et Ror af
en Ledning, uden at man samtidig lofter de nærmest liggende.
Alen Lægningen gaar paa denne Maade ogsaa hurtigt. Den
ovede Arbejder, som har lagt Nor i længere Tid, seristraks bed
Nedsænkningen af Noret, om det vil passe, og veed allerede paa
Vejen at give det et saadant Leje, at det flutter sig tæt til det
foran tagte. Det gaar hermed lige saa hurtigt, om ikke hur-
tigere, end nuur de lægges med Haanden. Men det er ogsaa
sikrere, fordi Rorlæggeren i dybe og smaa Grøfter er udsat for
at blive trykket af nedfaldende Jord.
En dygtig Rørlægger kan med Lethed følge 15 Grøftegruvere,
d. e. lægge 160—180 Favne eller 1000 Fod Ror i en Dag