Vejledning i Rørlægning
og Teglrørs-Fabrikation

Forfatter: L. Vincent

År: 1871

Forlag: Den Gyldendalske Boghandel (I hegel)

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: 3. Udgave

Sider: 205

UDK: 625.8

På Dansk ved E. Moller-Holst.

Tredje omarbejdede Udgave, efter Originalens 4. forbedrede Oplag.

Med 48 Træsnit og et Stentryk.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 222 Forrige Næste
101 dets Sted. Lægges Rorene paa denne Mande i Grøfter med uklart, af Oprydningen næsten vcrllingagtigt Vand, saa lober det dog meget snart efter rent og klart ud af de nedlagte Ror, det sikreste Bevis for, at der gjennem de snævre Fuger ingen fremmede Legemer kommer ind i Ledningen. Rorene ere sjældent ganfle lige, endog som oftest mere eller mindre krumt torrede eller brændte. Lægger man dem da med deres Krumning op og ned, saa danner Bunden uafladelige Forhøjninger og Fordybninger. I disse sætter der sig Sand eller Dynd, og om Rorene derved ikke just forstoppes, saa for- mindfler det dog deres Lysning saa meget, nt de ikke mere for- maa at aflede den forlangte Vandmængde. Derfor man Ro- renes Krumning altid lægges til Siden Fig. 25, b d e. Vel vil Vandløbet opholdes noget derved, at det drives fra den ene Side til den anden, men Norene holde sig dog aabne, og Skaden er herved betydeligt ringere. Har man Buer at lægge, behover man kun ut lægge alle Krumninger af Rorene til en og samme Side, og Buen bliver da fortrinlig. Lægningen med den ovenfor beskrevne Stang gaar paa denne Maade saa godt og hensigtsmæssigt, at det Intet lader tilbage at onfke. Man veed med Vished, at hvert enkelt Ror ligger fast, at det passer med det andet, at Sammenføjningerne overalt ere, som de stulle være; ja man kan og maa skyde Rorene saa tæt til hverandre, at man ikke kan tage et Ror af en Ledning, uden at man samtidig lofter de nærmest liggende. Alen Lægningen gaar paa denne Maade ogsaa hurtigt. Den ovede Arbejder, som har lagt Nor i længere Tid, seristraks bed Nedsænkningen af Noret, om det vil passe, og veed allerede paa Vejen at give det et saadant Leje, at det flutter sig tæt til det foran tagte. Det gaar hermed lige saa hurtigt, om ikke hur- tigere, end nuur de lægges med Haanden. Men det er ogsaa sikrere, fordi Rorlæggeren i dybe og smaa Grøfter er udsat for at blive trykket af nedfaldende Jord. En dygtig Rørlægger kan med Lethed følge 15 Grøftegruvere, d. e. lægge 160—180 Favne eller 1000 Fod Ror i en Dag