Vejledning i Rørlægning
og Teglrørs-Fabrikation

108 da fra Grøftekanterne fla nr Revner, der nan ned til Lednin- gerne; om Efteraaret og Foraaret, naar Fordampningen er ringe, har næppe engang Lerjorden Nytte deraf. I anden Jord lobe Rorledningerne tværtimod næsten stærkere, naar Grøfterne forst ere helt tilkastede, end naar Rorene ligge aabne. Under visse Omstændigheder kan det imidlertid hænde, at man ikke hurtigt nok kan fylde Grøfterne, efter at de ere opgravne og tillagte. Naar f. Ex. Grøfterne graves paa Akkord af Fremmede, men Tilkastningen sker med egne Folk, og disse have anden nødvendigere Beskæftigelse, da maa der idetmindste kastes 1— Fod Jord paa Rorene, forat de ikke sknlle forflyde sig eller be- skadiges, dersom Grøfterne i Tilfælde af Regnvejr skulde falde sammen. Er der meget opsamlet Vand i Jorden, faa at det endnu i rigelig Mængde lober ud fra Grøftens Sider højt over Rorene, eller efter hæslige Regnskyl, faa bliver der ofte staaende Noget ovenover det forste Jordlag, hvormed Norene ere dækkede, og det synes næsten, som om det ikke kunde naa ned til Rorene. Men ere de blot omhyggeligt lagte, faa har det Intet at sige. Tillobet ovenfra er kun foreløbig stærkere, end Aflodet nedenfra. Bandet kan ikke hurtigt nok komme bort gjennem Norene, eller der har aflejret sig af oploft Ler et tyndt uaubtæt Lag, der standser Afløbet. Vandet taber sig snart, og man vil, ved nt grave efter, let kunne overbevise sig om, at Rorledningerne neden under ere aldeles rene og aabne og i fuld Virksomhed. § 23. Vanskeligheder og Hindringer. Hidtil har Talen kun været om Arbejder, som have deres regelmæssige og normale Gang. Men ofte nok forekomme Til- fælde, hvor det ikke g nar saa let. Derfor maa de hyppigste af disse Uregelmæssigheder her endnn nævnes, og de nødvendige Forsigtigheds-Forholdsregler omtales og forklares. Meget hyppigt volde store Sten i Uudergrnnden en Del Arbejde. Ere de blot faa store, at de knnne magtes af 2—3