Vejledning i Rørlægning
og Teglrørs-Fabrikation

109 Maud, fan kan man bryde dem op og aldeles fjcerne dein fra Grøfterne. Men ere de for store dertil, saa man man grave et Hul ved Siden af Ledningen og vælte Stenen ned deri, natur» - ligvis saa langt, at den ikke mere ligger i Vejen eller kan falde tilbage. Men er Stenen saa stor, nt den ikke kan rokkes uden ved at sprænges, ligger den derhos dybt nok, og man ikke af andre Grnnde onsker at skaffe den bort, saa omgaar man den med en lang Bue. Buen lægges med krumme Ror meget godt, hvilket alt i § 19 har været omtalt. Undertiden ligger ogfna en stor Sten saa aldeles tværs over Groften, at den ser ud til at ligge saa fast, at Ledningen gjerne kunde fortsættes under deu, og deus Bortfjæruelse saaledes ikke synes aldeles nødvendig. Desuagtet maa en saadan Sten, naar den er stor og tung, tages bort, da Rummet aldrig kan udfyldes aldeles fast mellem Rorene, og Stenen kan da, dersom deu siden flulde synke, forstyrre Roreile og give Anledning til Forstoppelse. Findes der Træer eller Buske t Nærhede« af en Rorled- ning, fan er det rigtigst enten at rydde dem eller at holde Led- ningen fan langt derfra, at deres Nodder ikke kunne naa denne. Trærodder, der ere voksede ind i Rorene gjennem Fugerne, have i disses friste Vand ofte studt saa stærke Skud, at Ledningen derved er aldeles tilstoppet. Navnlig er det Rodderne af Popler, Pil og El, som ere voksede derind paa en Afstand af 6—8 Favne mellem Ledningerne og Stammen. Ogsaa Isodderne af Padderokken og andre fleraarige Ukrudtsarter have givet An- leduing til Forstoppelse. Rodderne kunne ogsaa, ved at vokse gjennem Fugerne og senere udvide sig, enten presse Rorene fra hverandre, saa at Jorden ikke længere kan holdes ude, eller al- deles tildække Fugerne. Det vilde derfor være urigtigt i sua- danne Tilfælde at undgaa en lille Udgift, naar man derved kunde opnaa en større Sikkerhed. For at forebygge denne Fare har man ogsaa foreflaaet forfljellige Midler, der navnlig have været rettede paa at forgifte den Jord, der lagdes lige paa Rorene. Fortrinsvis har man tænkt paa let opløselige Salte;