Vejledning i Rørlægning
og Teglrørs-Fabrikation

Forfatter: L. Vincent

År: 1871

Forlag: Den Gyldendalske Boghandel (I hegel)

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: 3. Udgave

Sider: 205

UDK: 625.8

På Dansk ved E. Moller-Holst.

Tredje omarbejdede Udgave, efter Originalens 4. forbedrede Oplag.

Med 48 Træsnit og et Stentryk.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 222 Forrige Næste
HO men om de ogsaa utvivlsomt hjælpe, kan det dog forudses, at denne Hjælp kun vil vare en kort Tid, da de snart ville ud- vaskes og bortfores med Drænvandet. Derfor har jeg forf øgt at tjære Rorene for Enderne og, hvor Faren var meget stor,, tillige at dække Fugerne med Strimler af frist tjæret, tykt Træk- papir. Tidligere vare Norene tæt tilgroede med Padderokke- rodder, men nn have de i flere Aar holdt sig uabne. Jeg kan derfor anbefale denne Fremgangsmaade, men raader ikke at bruge Tagpap, men kun tykt Papir dertil, fordi dette lægger sig tættere til Rorene. Denne Fremgangsmaade kan imidlertid kun an- vendes til Hovedledniuger. Til Sideledninger vilde en saadan Tilklæbning af Fugerne hindre Vandet i at trænge ind. Den værste Hindring moder Rorlægningen dog i Kvæg- sandet. Denne Hindring bokser med Lagets Mægtighed, San- dets Blodhed og dets Vandrigdom og bliver desto ftørre, jo dybere man stal trænge ned deri. Det er allerede tidligere om- talt, at Kvægsandet, naar der trædes og rores noget deri, bliver bestandig tyndere og bevægeligere, at Greftesiderne derved ud- hules og styrte sammen, at Grøfterne selv blive bredere, men ikke ere til at faa dybere, hvormeget Sand man ogsaa optager deraf. Der lader sig ikke opstille almindelige Regler for, hvor- ledes dette afhjælpes, da Vanskelighederne forekomme i de for- skjelligste Grader: kun enkelte Midler derimod kunne derfor her anføres. Det maa overlades Enhver at vælge det for hans For- hold mest passende eller at sorsoge noget Lignende. Undertiden lykkes det, ved blot at grave i Midten og meget ofte gjentage dette i et Spademaals Brede nedenfra opad, at komme ned til den fornodne Dybde. Sandet strømmer da af sig selv til fra Siderne, og kommer man med hvert Spademaal ikke meget vidt, faa kommer man dog altid noget dybere. Man maa allerede være tilfreds med en langsom Fremskridt« af Ar- bejdet, men holde fast paa, at der fint graves et Spademaal bredt i Midten, da Jorden i Siden ellers bliver mere og mere levende og bestandig vanskeligere at b or tf jami e, ikke at tale om.