Vejledning i Rørlægning
og Teglrørs-Fabrikation

112 Græstorv, som man oftere har foreslaaet at lægge under Rorene, ligesaavel i Vejret, som Sandet. Man kan desuden aldrig med Sikkerhed forudse, hvorledes Rorenes Synkning som Folge dels af Belastningen, dels af Vandets Afledning gjennem Rorledningerne vil foregaa. Det Sandsynlige er, at de paa saadanne Steder ville forflyde sig. Jeg har selv ved Forsøg overbevist mig om, nt man maa anvende megen Kraft, for at hindre Græstorvene i at loftes og at holde dem tillige med Rorene i den be t) orige Dybde, og at det rn edf orer store Vanskeligheder paa denne Maade at frembringe det rette Fald og at bevare det under Arbejdet. At lægge Græstorv i Bunden har derfor saa meget mod sig, at det ikke er nt anbefale. At lægge Mos i Bunden er ogsaa fra mange Sider an- befalet. Men heller ikke det er at tilraade, fordi enkelte Smaa- grene deraf let klemme sig ind mellem Fugerne og rage frem inde i Rorene, hvor de afgive Modepunkter for Okker og andre Ting, som Vandet fører med sig. Forovrigt gjælder ogsaa herom hvad der ovenfor er sagt om Faren ved organiste Stoffer i Rorledningernes umiddelbare Nærhed. Sikrere gaar man frem, naar man lægger Noget under Rorene, der fordeler Trykket fra oven paa en større Flade og ikke hindrer Vandets Gjennemgang neden fra. Dette ffer bedst ved at lægge Lægter af flere Fods Længde paa begge Sider af Grsftebunden, der med et Mellemrum af E—1 Tms. Brede afgive et aldeles sikkert Leje for Rorene. Saadanne i Kvæg- sand paa Lægter lagte, simple Ror have holdt sig an bue, medens de i en anden Ledning, lagte med Muffer, vare aldeles fyldte med Sand. Men allerbedst er det at gjøre Grunden selv saa sikker som muligt. Dette vil som oftest kunne lade sig gjore ved at for- dybe Groften noget mere end ellers nødvendigt og da at fylde noget harpet Grus i den. Dette Grus stodes fast med den tidligere beskrevne Stoder (S. 94, Fig. 23); det forbinder Fasthed med Porøsitet og frembyder, uden at medfore nogen