Vejledning i Rørlægning
og Teglrørs-Fabrikation

113 Ynkelig Skade, den størst mulige Sikkerhed og Varighed, hvad Erfaring tilstrækkelig har godtgjort. Sluttelig maa endnn omtales Rorlægning i Brudjord eller Torvejord. Tillade Omstændighederne her ikke at rorlægge saa bnbt, at man newer ben faste Undergrund med Spaderne, men man maa blive i Muldjorden, saa er Bunden i Reglen saa blod, at man maa befrygte, at Rorene ville forskyde sig. Paa saadanne Steder vil det være bedst at grave Grøfterne | Fod btjbere end nødvendigt og lægge et Kvarter tykt Lag, helst grovt, Sand i Bunden. Grøfterne holde sig i Neglen, Vand findes ligeledes i Bunden. Lader man da i nogen Tid Vandet lobe hen over Sandet, faa lægger dette sig saa fast, at man med Sikkerhed kan lægge Rorene derpaa. § 24. Midler til at sikre Rorledningernes Udlob. Rorledningernes Udlob ere svage Punkter, der ere udsatte for stadige Angreb og derfor behove stadigt Tilsyn. Ofte for- styrres de af Borns og Voksnes Kaadhed og Ubetænksomhed. Mus, Muldvarpe o. s. v. trænge ind i Rorene og forstoppe dem. Men allerhyppigst trænge Froer paa den Tid, de føge sig passende Opholdssted til deres Vintersovn, i Masse ind i Rorene, hvis varmere Vand lokker dem derind, naar de blot kunne uaa Udløbet, og ikke sjælden have større Individer med saadan Kraft presset sig ind i Een-Tommes Nor, at de aldeles [)iwc tilstoppet dem. Desuden fryse ogsaa de udsatte Ror itu, naar Materialet ikke har været omhyggeligt nok udsogt. For at imodegaa disse Ulæmper tilraade Nogle at lade 9corene ophore i 1—2 Fods Afstand fra Udlobet og udfylde det tilbageblivende Rum med sædvanlige Marksten. Men derved er man egentlig knn beskyttet mod Borns Pilfingrethed (den mindste af de ovenfor anforte Farer), hvis Nysgjærrighed da ikke vækkes saa meget, som hvor Vandet vælder ud af et frem- ragende Ror. 8