Vejledning i Rørlægning
og Teglrørs-Fabrikation

Forfatter: L. Vincent

År: 1871

Forlag: Den Gyldendalske Boghandel (I hegel)

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: 3. Udgave

Sider: 205

UDK: 625.8

På Dansk ved E. Moller-Holst.

Tredje omarbejdede Udgave, efter Originalens 4. forbedrede Oplag.

Med 48 Træsnit og et Stentryk.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 222 Forrige Næste
 6 11. En pletvis vaad Lord bliver mere ligeligt tor. En Mark med mange vaade Stever kan aldrig blive ordentligt behandlet og vil altid give meget uregelmæssig Sæd. Medens den paa de tømre Steder er moden, er den paa andre Steder endnu saa gren som Græs. Vil man opsætte Hosten, til denne bliver moden, saa falder imidlertid en stor Del af Sæden paa den tørre Jord af. Netter man sig derimod efter denne, saa udvikler Kjernen sig ikke paa den vaade Jord, men strumper ind, fylder lidt i Skjceppen eller bliver i Foderet. Denne Uregelmæssighed hæves derimod, naar Jorden er lagt tør. 12. Llrdcn bliver givtigere og af bedre Kvalitet. Af alt det Foregaaende fremgaar, at Udbyttet maa blive større paa den Jord, der er lagt tør, ikke alene fordi Sæden udvikler sig og modnes paa ens Tid paa hele Marken, men ogsaa fordi den, naar Jorden er bleven dybere, varmere og sundere, flaar dybere Rodder, med større Sikkerhed lykkes, mindre gaar i Leje eller er udsat for Sygdomme, har Tid til at udvikle sig fuldkomnere, fordi Gjodningen virker bedre o. s. v. Kort sagt, Sæden bliver givtigere og melholdigere; Roer give mere Sukker, Kartofler mere Stivelse rc. Foderet bliver paa saadan Jord mere velsmagende, kraftigere og derfor behageligere og sundere for Kvæget. Det maa imidlertid her endnu bemærkes, at den Jord, der er lagt tør, ved et udpinende Avlsbrug meget let kan af- tage i Frugtbarhed, om den ogsaa i den første Tid giver nok saa rige Afgrøder, saalænge Jorden indeholder et Forraad af Næringsstoffer, som i den vaade Jord har ligget uvirksom. De rige Afgrøder kunne let forlede til sangvinske Forhaabninger og overspændte Forventninger, og derfor maa det her gjentages, at hvad enten Jorden er vaad eller tør, maa den, for at kunne vedligeholde sin Frugtbarhed, altid have nogen Erstatning for det, der fratages den.