Vejledning i Rørlægning
og Teglrørs-Fabrikation
Forfatter: L. Vincent
År: 1871
Forlag: Den Gyldendalske Boghandel (I hegel)
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 3. Udgave
Sider: 205
UDK: 625.8
På Dansk ved E. Moller-Holst.
Tredje omarbejdede Udgave, efter Originalens 4. forbedrede Oplag.
Med 48 Træsnit og et Stentryk.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
6
11. En pletvis vaad Lord bliver mere ligeligt tor.
En Mark med mange vaade Stever kan aldrig blive
ordentligt behandlet og vil altid give meget uregelmæssig Sæd.
Medens den paa de tømre Steder er moden, er den paa andre
Steder endnu saa gren som Græs.
Vil man opsætte Hosten, til denne bliver moden, saa falder
imidlertid en stor Del af Sæden paa den tørre Jord af. Netter
man sig derimod efter denne, saa udvikler Kjernen sig ikke paa
den vaade Jord, men strumper ind, fylder lidt i Skjceppen
eller bliver i Foderet. Denne Uregelmæssighed hæves derimod,
naar Jorden er lagt tør.
12. Llrdcn bliver givtigere og af bedre Kvalitet.
Af alt det Foregaaende fremgaar, at Udbyttet maa blive
større paa den Jord, der er lagt tør, ikke alene fordi Sæden
udvikler sig og modnes paa ens Tid paa hele Marken, men
ogsaa fordi den, naar Jorden er bleven dybere, varmere og
sundere, flaar dybere Rodder, med større Sikkerhed lykkes,
mindre gaar i Leje eller er udsat for Sygdomme, har Tid til
at udvikle sig fuldkomnere, fordi Gjodningen virker bedre o. s. v.
Kort sagt, Sæden bliver givtigere og melholdigere; Roer give
mere Sukker, Kartofler mere Stivelse rc. Foderet bliver paa
saadan Jord mere velsmagende, kraftigere og derfor behageligere
og sundere for Kvæget.
Det maa imidlertid her endnu bemærkes, at den Jord,
der er lagt tør, ved et udpinende Avlsbrug meget let kan af-
tage i Frugtbarhed, om den ogsaa i den første Tid giver nok
saa rige Afgrøder, saalænge Jorden indeholder et Forraad af
Næringsstoffer, som i den vaade Jord har ligget uvirksom.
De rige Afgrøder kunne let forlede til sangvinske Forhaabninger
og overspændte Forventninger, og derfor maa det her gjentages,
at hvad enten Jorden er vaad eller tør, maa den, for at kunne
vedligeholde sin Frugtbarhed, altid have nogen Erstatning for
det, der fratages den.