Vejledning i Rørlægning
og Teglrørs-Fabrikation

7 § L. A åbne Grofter eller Rorledninger. Naar nu Fordelene ved at lægge Jorden tor ere saa mange og saa aabenbare, hvorpaa enhver Landmand af egen Erfaring vil kunne fremføre en Mængde Beviser, saa paatrcenger sig næsten uvilkaarligt det Sporgsmaal: paa hvilken Maade kunne disse Fordele hensigtsmæssigst, d. e. sikrest, varigst og billigst opnaas? Hidtil har man i Neglen i dette Lliemed brugt aabne Grøfter, som man paa Ler- og Mosejorder ikke sjælden har gravet mellem Agrene i 6—8 Favnes Afstand over den hele Mark. Paa denne Maade optage Grøfterne meget let 8 —10 Proc. af Arealet, som saaledes gaar tabt som Agerjord. Behandlingen af de smale Agre bliver tidsspildende og endda ufuldkommen. De aabne Grøfter ere desuden vanskelige at vedligeholde i vaad Jord og for- holdsvis meget kostbare. De trænge idelig til at renses og kræve megen Tid og Flid at holde vedlige. Hvor de have stærkt Fald, styrte Grøfterne sammen og fyldes med Sand. Grøftekanterne ere Planteskoler for allehaande Ukrudt og Til- holdssted for skadelige Smaadyr. Endelig bortfører Vandet, der løber bort gjennem Grøfterne fra Jordens Overflade, en stor Del af de møjsommeligt samlede Gjodningsstoffer. Men med Alt dette virke de aabne Grøfter dog altid meget mangelfuldt. Rigtigheden af denne Paastand vil let ses af følgende Be- tragtninger. Vaad og kold Jord har i Reglen, selv om den bestaar af temmelig stærkt Ler, i sin Undergrund Aarer eller porøse Jordlag lKvægsand), hvori Vandet til Tider samler sig, eller hvorigennem det maaske løber bort under Jorden. Aarerne danne paa nogle Steder tynde, paa andre tykkere Lag, fra nogle Tommer indtil 20 Fods Mægtighed og derover, som altid i den fugtige Tid af Aaret og ofte selv om Sommeren ere mættede med Vand. Vil man nu grave en Groft i en saadan Jord, saa strømmer Vandet tit med stor Kraft fra begge Sider og tager det lose Sand med sig; undertiden kan Vandet, naar det kommer fra højere liggende Steder, trykke Sandet op fra Bunden as Grøften. Derved udhules Grøstesiderne og falde sammen; ved at oprenses, blive de vel bredere, men ikke dybere, og de