Vejledning i Rørlægning
og Teglrørs-Fabrikation
Forfatter: L. Vincent
År: 1871
Forlag: Den Gyldendalske Boghandel (I hegel)
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 3. Udgave
Sider: 205
UDK: 625.8
På Dansk ved E. Moller-Holst.
Tredje omarbejdede Udgave, efter Originalens 4. forbedrede Oplag.
Med 48 Træsnit og et Stentryk.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
8
lhldes straks igjen med Sand, som, ved at røres i, danner en
tynd Vælling, der næsten ikke lader sig flovle op. Kun ved
kostbare Arbejder, som Bolværker, Stenmure, Fastiner o. s. v.,
bliver det muligt at grave Grøfterne t saadan Jord nogenlunde
dybe. Og netop i disse Jordlag maa man se at trænge ned,
for ret at lægge Jorden tør.
Forst længe efter, naar Groftesiderne ere bevoksede og
derved have faaet en vis Sammenhæng, og efter at de vand-
førende Lag ere løbne af, — naar altsaa den asløbende Vand-
mængde er aftaget, og dens Vandspejl sunken, saa at Trykket
ikke mere formaar at skyde Sandet ud, bliver det muligt at
fordybe en saadan Groft. Der vil saaledes altid medgaa en
længere Tid, inden den bliver fuldkommen færdig, naar den
ikke skal blive altfor kostbar.
Ved længe vedholdende Væde, men navnlig ved Tobrud,
ville Grøfterne igjen begynde at falde og flyde sammen. Da
Vandel i den vaade Jord ikke kan synke nedad, saa maa det,
for at komme bort, sive gjennem Groftesiderne ind i Grøfterne.
Dette forudsætter en vis Porøsitet i Jorden, som derimod op-
horer, saasnart Frosten trænger ind i Grøftens Sider. Vandet
samler sig da bag de frosne Groftesider uden at kunne finde
Afløb, indtil Frosten igjen gaar bort, styrter derpaa med for-
øget Styrke frem og bringer atter Grøfterne i Uorden. I denne
Tilstand gsøre de saagodtsom ingen Nytte, indtil de atter gjøres
i Stand. Ere Forholdene ikke altid saa ugunstige, som her be-
flrevet, saa finder noget Lignende i større eller mindre Maale-
stok næsten overalt Sted.
Men den enkelte aabne Groft virker, naar den ikke er
gravet tilstrækkelig dybt, kun paa meget ringe Afstand, altsaa
ufuldkomment. Tror man da at skulle afhjælpe denne Mangel
og faa Jorden fuldstændig tør ved at grave desto flere aabne
Grøfter, saa tager man sejl. Man forøger kun derved i samme
Forhold de anførte Ulæmper, medens Maalet derimod aldrig
opnaas fuldstændigt. Der bliver tilsidst da ikke Andet tilovers
end at hjælpe paa Grøfterne med Vandfurer. Paa denne Maade