Vejledning i Rørlægning
og Teglrørs-Fabrikation

Forfatter: L. Vincent

År: 1871

Forlag: Den Gyldendalske Boghandel (I hegel)

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: 3. Udgave

Sider: 205

UDK: 625.8

På Dansk ved E. Moller-Holst.

Tredje omarbejdede Udgave, efter Originalens 4. forbedrede Oplag.

Med 48 Træsnit og et Stentryk.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 222 Forrige Næste
8 lhldes straks igjen med Sand, som, ved at røres i, danner en tynd Vælling, der næsten ikke lader sig flovle op. Kun ved kostbare Arbejder, som Bolværker, Stenmure, Fastiner o. s. v., bliver det muligt at grave Grøfterne t saadan Jord nogenlunde dybe. Og netop i disse Jordlag maa man se at trænge ned, for ret at lægge Jorden tør. Forst længe efter, naar Groftesiderne ere bevoksede og derved have faaet en vis Sammenhæng, og efter at de vand- førende Lag ere løbne af, — naar altsaa den asløbende Vand- mængde er aftaget, og dens Vandspejl sunken, saa at Trykket ikke mere formaar at skyde Sandet ud, bliver det muligt at fordybe en saadan Groft. Der vil saaledes altid medgaa en længere Tid, inden den bliver fuldkommen færdig, naar den ikke skal blive altfor kostbar. Ved længe vedholdende Væde, men navnlig ved Tobrud, ville Grøfterne igjen begynde at falde og flyde sammen. Da Vandel i den vaade Jord ikke kan synke nedad, saa maa det, for at komme bort, sive gjennem Groftesiderne ind i Grøfterne. Dette forudsætter en vis Porøsitet i Jorden, som derimod op- horer, saasnart Frosten trænger ind i Grøftens Sider. Vandet samler sig da bag de frosne Groftesider uden at kunne finde Afløb, indtil Frosten igjen gaar bort, styrter derpaa med for- øget Styrke frem og bringer atter Grøfterne i Uorden. I denne Tilstand gsøre de saagodtsom ingen Nytte, indtil de atter gjøres i Stand. Ere Forholdene ikke altid saa ugunstige, som her be- flrevet, saa finder noget Lignende i større eller mindre Maale- stok næsten overalt Sted. Men den enkelte aabne Groft virker, naar den ikke er gravet tilstrækkelig dybt, kun paa meget ringe Afstand, altsaa ufuldkomment. Tror man da at skulle afhjælpe denne Mangel og faa Jorden fuldstændig tør ved at grave desto flere aabne Grøfter, saa tager man sejl. Man forøger kun derved i samme Forhold de anførte Ulæmper, medens Maalet derimod aldrig opnaas fuldstændigt. Der bliver tilsidst da ikke Andet tilovers end at hjælpe paa Grøfterne med Vandfurer. Paa denne Maade