Vejledning i Rørlægning
og Teglrørs-Fabrikation
Forfatter: L. Vincent
År: 1871
Forlag: Den Gyldendalske Boghandel (I hegel)
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 3. Udgave
Sider: 205
UDK: 625.8
På Dansk ved E. Moller-Holst.
Tredje omarbejdede Udgave, efter Originalens 4. forbedrede Oplag.
Med 48 Træsnit og et Stentryk.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
185
selv kan prove Instrumentet og i Nødsfald rette en mulig
fremkommen Uoverensstemmelse mellem Sigtelinien og det vand-
rette Sigte. Det maa da bero paa Arbejdets Omfang, om
man kan nojes med et Instrument uben Forstørrelsesglas, hvori
det vandrette Sigte tilvejebringes enten ved Vand eller Kvæg-
solv eller ved en Libelle, — eller man skal foretrække et Kikkert-
Jnstrnment, som da haves af meget forskjellig Størrelse og
Skarphed fra Priser som 26 Nd. (for et Instrument uden
Horizontalfkruer) og 36 Rd. (for et med saadanne) indtil
60—80 Rd. og derover, naar man onsker at kunne tage Sigter
paa 100 Favne og derover. At de ftørre Kikkerter altid ere
at anbefale, hvor man har Valget, er en Selvfølge, da de
tillige ere solidere byggede og derfor paalideligere i Blæstvejr.
Det maa knn iagttages, at man til Kikkert-Instrumenter bor
lade Tallene male omvendt paa Stangen, for at læse dem ret
i Kikkerten, der vender Alt, hvad der ses i den, paa Hovedet,
hvorimod Stangen bør have retstaaende Tal, naar den benyttes
til Instrumenter uden Kikkert, da det altid er lettest at læse
Tallene, som vi ere vante til at se dem.
Hvad Vincent kalder Brouillonforing og Nivellations-
beregning indskrænker sig for vort Vedkommende til, at Nivella-
tionen straks anbringes paa Planen, som det ses S. 200, og
dens Benyttelse vil forhaabentlig klart fremgaa af det Folgende,
idet jeg her skal give en Fremstilling af min Arbejdsmaade ved
Udførelsen af en Rorlægningsplan.
Den forste Undersøgelse paa Marken gjælder Jordbunden.
Der maa derfor graves Huller paa 2 Al.s Dybde, helst 1—2
Huller for hver Td. Ld., efter Afvekslingen i Jordsmonnet.
Hullerne vælges saaledes, at man lærer Undergrunden at kjende
paa forskjellige Steder, saavel i Lavningerne som paa Højderne
og paa de større Flader. Hvor Højderne ere tørre, med Sand-