Vejledning i Rørlægning
og Teglrørs-Fabrikation

186 underlag, der let modtager Vandet, er det navnlig af Vigtighed ved Provehullerne at lære Grænsen at kjende mellem den af Naturen tørre Jord og ben lavere liggende, hvor den begynder at blive nyttig eller nodvendig. Stederne, hvor Hullerne stulle graves, mærkes forud med lyse Pinde paa Marken. De lægges ikke i regelmæssige Linier, men jævnt fordelte over hele det Areal, der skal undersoges. Det er tilstrækkeligt for en Dybde af 4 Fod at grave foroven i en Længde af 3 Al. og en al- mindelig Grofts Brede indtil 1 Al.s Dybde, hvorpaa der neden- for kan graves paa et kortere Stykke, indtil man paa et enkelt Sted naaer den onflede Dybde. Det nederste Spademaal lægges helst særskilt op for den ene Ende af Hullet. Disse Huller graves undertiden paa Akkord og betales da med 4 Sk. pr. Stk. Hvor der er Tale om en dybere Rorlægning end paa 4 Fod, bør der selvfølgelig ogsaa graves paa ftørre Dybde, da ønskeligheden heraf beror paa, om man paa ftørre Dybde træffer et vandførende Sandlag, der faar Tilforsel af Under- grundsvand og derved fremkalder vaade og kolde Pletter paa Marken. Disse fjendes let, selv paa tørre Tider, ved et mørkere Udseende som Folge af en frodig Udvikling af vundelstende Ukrudtsplanter og en svagere Vækst af Græs eller Straa og hertil horende tynd Stub. Paa saadanne Steder kan den dybere Rorlægning med stor Nytte iværksættes, idet faa Ledninger, der ramme det vandforende Lag, let kunne udrette mere, end flere Ledninger paa en ringere Dybde. Men man træffer fan liden Tilbøjelighed hos Jordbrugeren til den dybere Gravning, hvis Vanskelighed netop foreges i samme Grad, som den er nyttig, da Undergrunden her let styrter sammen, og Planlæggeren maa af samme Grund være varsom med at anbefale en Dybde, som maaske ikke naaes, uden at de andre Forhold rettes derefter. Ligeledes har jeg efterhaanden ganske opgivet den af Vincent