Vejledning i Rørlægning
og Teglrørs-Fabrikation

Forfatter: L. Vincent

År: 1871

Forlag: Den Gyldendalske Boghandel (I hegel)

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: 3. Udgave

Sider: 205

UDK: 625.8

På Dansk ved E. Moller-Holst.

Tredje omarbejdede Udgave, efter Originalens 4. forbedrede Oplag.

Med 48 Træsnit og et Stentryk.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 222 Forrige Næste
19 Ofte er det knn enkelte Aarer, som paa denne Maade bringe Vand op til Overfladen. Men en ringe Tilforsel er meget ofte tilstrækkelig til at gjøre store Strækninger kolde. Forfkjellen i det underjordiske Vandspejls Højde kan til forstjellige Tider være meget betydelig, fordi en knn lidet ringere Tilstrømning straks indtager en stor Plads i de snævre Mellem- rum mellem Jordpartiklerne. Over dette Vandspejl stiger Vandet endnu ved Haarrors- kraften, hvis Styrke er meget forstjellig efter Jordens Beskaffen- hed; jo mere finkornet Jorden er, desto flere Haarror danne dens Bestanddele, og desto højere stiger Vandet deri, saaledes i Sandjord 1* Fod og i Mosejord endog indtil 20 Fod. Det ved Haarrorskraften hævede Vand gjor vel Jorden fugtig, men samler sig ikke, saaledes som det frie Vand, i et opgravet Hnl. Provehuller fyldes da ikke med Vand, selv om Jorden næsten svømmer, naar man ryster den noget i Haanden og derved bringer Jorddelene nærmere til hverandre. Haarrorskraften er et væsentligt Middel til at bringe Vandet til Overfladen og saaledes aflede det ved Fordampning. Grundvandet er paa mange Steder hele Aaret igjennem i Bevægelse, paa andre forsvinder det mere eller mindre, under- tiden aldeles om Sommeren, eftersom denne er vaad eller tor. § 4. Kjendelegn paa liaad Jord. Alene Jordens Udseende giver Praktikeren en temmelig sikker Vejledning til Bedømmelse af Jorden. Den opmærksomme Landmand kjender ogsaa temmelig nøje af egen Erfaring de Steder paa hans Mark, som mere eller mindre lide af Væde. De dybe Fodspor af Mennefler og Dyr paa den opblødte Jord, den morkere Farve, den langsommere Torring af den plojede og harvede Jord, den hyppige Forekomst af enkelte Ukrudtsplanter, som Kvikgræs, de forstjellige Sivarter, Pileurter, Ranunkler, 2*