Vejledning i Rørlægning
og Teglrørs-Fabrikation

20 Tidsler o. s. v., Sædens sildige Modning, den usikre Host, Vintersædens Tilbøjelighed til at fryse bort om Vinteren, mange Muldvarpeskud — ere de sædvanlige Kjendetegn paa en vaad Undergrund. Endnu tydeligere giver Væden sig tilkjende, naar man Foraar eller Efteraar lader grave 4—6 Fod dybe Huller paa de Daabe Jorder. Vandet indfinder sig her, alt eftersom Jorden er vaad, i en Hojde af 3, 2 eller 1 Fod under Jordens Overflade. Under- tiden fyldes disse Provehuller aldeles eller lobe over, hvor Jorden er meget kilderig. Efter Vandstanden i disse Huller kan man til de anførte Tider tilnærmelsesvis slutte sig til Rorlægningens Nødvendig- hed. Er Vandet deri steget til Overfladen, eller staar det deri kun 1 Fod under samme, saa er en saadan Jord i højeste Grad vaad. Selv naar Vandet staar paa 3 Fods Dybde, er Ror- lægningen nødvendig i samme Grad, som Jorden er finkornet og frugtbar. Staar Undergrundsvandet i vedholdende vaadt Vejr derimod dybere end 3 Fod fra Overfladen, saa kan Rør- lægningen paa mange Steder maafke endnu være ønskelig, men den kan i saa Fald aldrig anses for paatrængende nødvendig. § 5. Hlior er klarlægningen anvendelig? Al tør og varm Jord har i sin porose Undergrund ligesom et eneste vidt udbredt Dræn under sig, hvori Regnvandet i en for Plantevæksten uskadelig Dybde bortfores til andre Egne. At rorlægge en saadan Jord vilde være en Urimelighed. Der vilde aldrig løbe Vand af Rorene, og for Luftstrømningen, paa hvis gavnlige Indflydelse man har henpeget, vilde de næppe have nogen Betydning, da denne har langt mere Spillerum i Mellem- rummene mellem Jordpartiklerne end i de enkelte Rorledninger. Vistnok gjere de saakaldte Luftdræns ingen Skade, men deres Gavn maa anses for ligesaa tvivlsom.