Vejledning i Rørlægning
og Teglrørs-Fabrikation

Forfatter: L. Vincent

År: 1871

Forlag: Den Gyldendalske Boghandel (I hegel)

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: 3. Udgave

Sider: 205

UDK: 625.8

På Dansk ved E. Moller-Holst.

Tredje omarbejdede Udgave, efter Originalens 4. forbedrede Oplag.

Med 48 Træsnit og et Stentryk.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 222 Forrige Næste
21 Ligesaa lidt egne saadanne flade Strækninger sig til Ror- lægning, som have lidet Fald og intet Aflob. Disse kunne kun hjælpes ved aabne Grøfter, naar man ikke paa kunstig Maade vil flaffe Aflob ved Hjælp af Mastiner *). Derimod egner al anden vaad Jord sig desto mere til at rørlægges, jo skadeligere Grundvandet indvirker paa dens Af- grøder, ja det vil lonne sig at rorlægge al stiv Jord, selv om den just ikke kan kaldes kold. Vel vil den lerede, stive Jord i Reglen bedre, end den lettere og mere sandede Jord, forrente de Penge, der anvendes paa den, men den vil ogsaa kræve en ftørre Anlægskapital. Kun paa jernholdig Jord kunde der opstaa Tvivl om Rorlægningens Nytte, men ogsaa for dennes Vedkommende er den ikke tvivlsom. Ahlen er netop en Jordart, der lidt efter lidt er afsat af jernholdigt Grundvand. Kommer det frem for Luften, indgaar Jernet andre Forbindelser, og det er sandsynligt, at det ogsaa vil gjore det i Jorden og Undergrunden, saasnart blot Vandet ledes bort og giver Plads for Luften. Det op- løselige Jernforilte forvandles til Jerntveilte og bliver da uop- loseligt. Desuden bidrager det ovenfra nedtrængende, kulsyre- holdige Vand til at oploft Jernet og føre det ned i Rorled- ningerne, idetmindste bortføre disse i saadan Jord undertiden meget jernholdigt Vand. Erfaringen har ogsaa baade i England og hos os tilstrækkelig bekræftet Rorlægningens Nytte paa saadan ') Dette, som i det Smaa dagligdags sier, hver Gang Landmanden vil tømme en Mose- eller Mergelgrav, er i det Store for en Snes Aar siden udfort med Harlemmerhavet Paa Hollands Nordkyst, hvor man ved Hjælp af 3 Dampmastiner, hver Paa c. 400 Hestes Kraft, har sænket Vandstanden mere end 10 Fod (under Havets Overflade) paa et Areal af 32,000 Tdr. Land, som nu for største Delen er opdyrket og be- bygget. — Dette bemærkes her, for at mode en Indvending, som ofte fremsættes om en eller anden Strækning, at den ligger for lavt til at rørlægges; denne Omstændighed frembyder kun en Vanskelighed mere, men ingen Umulighed for Rørlægningen. Overs.