Vejledning i Rørlægning
og Teglrørs-Fabrikation

22 Ford i). Virkningen vil i meget jernholdig Jord med Tiden stadig blive ftørre og kjendeligere. Rørlægningen er fremdeles ikke mindre anvendelig og frugt- bringende, hvor vaad Skovgrund, Hede og Græsland flulle op- dyrkes, end paa gammel Agerjord, da den raa Jord, som tid- ligere paavist (se § 3. i) altid er vaadere end gammel Pløje- jord as samme Art. Forst efter at saadan Jord er fuldstændig rorlagt, kan man vente at have den fulde Virkning af Gjodning, Mergel o. s. v. Hvad angaar endelig Rørlægningen af Enge, saa maa her tages Hensyn til, at Græsvækstens Frodighed netop bestemmes af en vis Grad af Fugtighed og derimod lider ligesaavel ved for megen Fugtighed som ved for megen Torhed. Man maa skjelne mellem: 1. Enge med fast Bund og 2. Enge med Mosebund, der danne: a) brede, temmelig jævne Flader, som have lidet Grnnd- vand; b) Moser, der hæve sig i Omkredsen og have enten syn- lige Kilder eller meget Grundvand. Paa naturlige Enge med fast Bund hidrører Væden altid fra Kilder eller Grundvand, der kommer fra et i ftørre eller ringere Dybde liggende Kvægsandslag. Deres Frugtbarhed af- hænger her, ligesom paa vaad Pløjejord, af Grundvandets Be- skaffenhed. Paa saadanne Steder er i Reglen ogsaa tilstrækkeligt Fald og Afløb, og Vandet bortfjærnes da i ethvert Tilfælde lettest og bedst ved Rørlægning. Kun bliver det vanskeligt, itaar man vil bevare Engen, at træffe den rette Grænse for Ud- ') I Overensstemmelse hermed udtalte ogsaa Greve Frijs til Frijsenborg sig paa Landmandsmodet i Aalborg 1856. Han havde paa den rsr- lagte Ahljord avlet fortrinlige Afgrøder af Hvede og Klover, som den ikke tidligere havde givet, og ventede sig den samme Jndflydelse af Rørlægningen paa Ahlens Fordrivelse, som ovenfor udtalt. Overs.