Vejledning i Rørlægning
og Teglrørs-Fabrikation

23 tørringen, blot at borttage den skadelige Væde, men derimod beholde saa megen, som Græsvæksten behover; meget lettere er det at lægge Jorden aldeles tor. Det er overhovedet et Sporgs- maal, om saadanne Enge ikke med Tiden ville tabe sig, selv om de i Begyndelsen give rigere Ho-Afgroder, men de ville da i alt Fald med Fordel kunne benyttes som Pløjejord. Ganske anderledes forholder det sig med Moseenge (Kjær- moser), som ligge meget lavt og maaske gjennemflæres af en Aa eller Bæk. I saadanne Enge sindes sædvanlig meget lidt Grund- vand, og de lægges let fuldkommen tørre ved nogle faa aabne Grøfter, naar disse anbringes paa rette Sted og af passende Storrelse. Her er Rorlægning ikke nødvendig. Derimod vil Rørlægningen give fortrinlige Resultater i Torvejord, som hæver sig i Omkredsen (Højmoser), da dette er et sikkert Tegn paa Kilder eller stærkt tilstrommende Grundvand. Kun man Rorledningerne lægges paa rette Sted, d. e. i Ret- ning af de højeste Steder paa Mosen, og arbejdes ned i den fornøbne Dybde i den vandførende Undergrund og, om muligt, ind i den faste Jord paa den modsatte Side af Mosen. For- fatteren har i saadanne Tilfælde ofte anvendt Fastiner og op- levet, at Mosejorden saa hurtigt trak sig sammen, da Vandet gik bortA at Jorden gjennemfuredes med dybe Revner af en Haands Brede. Man behover meget mindre paa M osej ord end paa fast Jord at befrygte en for stærk Udtørring, da Mosejorden ved Haarrorskrast formaar at hæve Vandet fra en meget stor Dybde og derfor ogsaa længere holder sig fugtig. Dog er man i lang- varig Torke og Hede ogsaa her aldeles ikke sikret imod at faa Græstorven odelagt. Af Kildernes Rigdom afhænger det, om Teglrør eller andre Ting bør anvendes. Sprudler Vandet nemlig nnder Grav- ningen paa enkelte Steder meget stærkt frem, saa er det umuligt at faa dette ind i en sædvanlig Rorledning; dertil ere Sammen- føjningerne ikke vide nok. Man udvider dem da ved at omgive