Vejledning i Rørlægning
og Teglrørs-Fabrikation

24 Rorledningen med harpet Grus eller smaat hugne Sten, for at føge at un dg a a Jndskylling af Sand og dermed mulig For- stoppelse, uden at indskrænke Vejen til Rorene. Paa saadanne Steder ere Fastiner (sammenbundne Ris) ofte paa deres Plads, tilmed da det stadige Vandlob giver en vis Sikkerhed for deres Varighed som Vandledning. Kun er det raadeligt at binde Risene godt sammen til een Polse af hele Groftens Længde. En saadan Fafline lader sig siden ret godt sætte i Forbindelse med en Rorledning. Ofte vil man ogsaa kunne danne en Brond eller nedsætte en Tonde paa saadanne Steder og derfra lægge Teglror af fornoden Vidde. Kun maa man da sorge for, at Sandet, som saadanne Kilder kaste i Vejret, ikke kan trænge ind i Rorene, hvilket i Reglen opnaas ved at lade Rorledningen be- gynde i nogen Afstand fra Bunden af Brønden eller Tønden '*). § 6. Rorledningernes Retning. Der har tidligere været ført megen Strid om den Retning, man skulde give Rorledningerne; i den senere Tid er man dog i Almindelighed bleven enig om, at de maa lægges med det storste Fald. Alligevel ser man endnu Mange synde mod denne Regel og anbefale idetmindste for bakket Jordsmon den modsatte Retning (i Lighed med Fauggrofter); det vil derfor her være paa sin Plads at vise, hvorfor man altid bør folge det største Fald og allermindst paa bakket Jord maa vælge nogen anden Retning for Rorledningerne. Lægges Rorledningerne, som tidligere Fanggrofterne, langs en Bakkeskrænt, saa vil der nedenfor findes Punkter paa Jor- dens Overflade eller i Nærheden deraf (Se Fig. 1. a), som *) Dersom Kilden er meget stærk og kaster meget Sand i Vejret, vil det næppe undgaas, at en Del trænger ind i Rorledningen, og det vil da være tilraadeligt, navnlig dersom denne er lang og ikke har stærkt Fald, i nogen Afstand fra Kilden at danne en ny Brond, hvori bet indtrængte Sand kan sætte sig. Overs.