Vejledning i Rørlægning
og Teglrørs-Fabrikation

29 til den rette Dybde. Som Bevis herfor flal her anføres fol- gende Exempel. Paa et meget vaadt Stykke Jord blev en forskjellig Dybde for Rorledningerne bestemt efter det forfkjellige Fald, Mulig- heden af Aflob o. s. v. En af dem skulde i den oberste Ende gjores 7 Fod dyb. Jorden befandtes her indtil 5 Fods Dybde blot fugtig, men aldeles ikke for vaad. Men efter at være kommen et Spademaal dybere, altsaa paa 6 Fod, flod Vandet strømmevis til fra alle Sider. Grøftekanterne faldt sammen, og kun med stor Moje var det muligt at trænge dybere ned; men da man endelig havde naaet en Dybde af 7 Fod, blev denne Ledning straks dannet af 2 Tommers Ror, fordi 1 Tommes Ror ikke kunde rumme og bortføre den tilstrommende Vandmængde. I saadanne Tilfælde vil Jorden ubetinget ved- blive at være vaad, dersom Rorledningerne lægges for grundt, selv om de lægges ganske tæt ved hverandre. Ogsaa ved Rorlægningen kan man meget hensigtsmæssigt Udgrave Kilder efter den Poggeske Methode, som jeg ofte med ftorste Held har anvendt, og som bestaar i at grave ganske grundt ved den nederste Ende, efter som Afløbet tillader det, og derimod arbejde sig dybere ind i Jorden, jo mere Jordsmonnet hæver sig. I Reglen sindes det meste Vand dybt nede i de hojeste Bakker. Jeg har ofte paa denne Maade ladet grave Grofter til Rorlægning, som nedenfor Bakken vare 4 Fod og oppe i Bakken 8 Fod dybe; disse gjennemflare overalt et sammenhængende Drivsandlag og begyndte straks fra den ene Ende til den anden at give Vand. Selv der, hvor Grund- vandet stod paa 8 Fods Dybde, var Jorden til Tider endnu vaad og trængte til at rørlægges. Naar man altsaa ved Undersøgelsen af kold Jord finder paa 8—9 Fods Dybde et vandforende Lag, faa maa Rorled- ningerne ogsaa lægges paa denne Dybde, for at virke fuldstæn- digt og sikkert. Disse ville heller ikke, fordi Grundvandet af- ledes i en faa betydelig Dybde, gjore Jorden for tor, da de kun