Vejledning i Rørlægning
og Teglrørs-Fabrikation

Forfatter: L. Vincent

År: 1871

Forlag: Den Gyldendalske Boghandel (I hegel)

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: 3. Udgave

Sider: 205

UDK: 625.8

På Dansk ved E. Moller-Holst.

Tredje omarbejdede Udgave, efter Originalens 4. forbedrede Oplag.

Med 48 Træsnit og et Stentryk.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 222 Forrige Næste
30 anvendes i Lerjord, som altsaa længe formaar at fastholde Vandet og ved Haarrorskraften at hæve det til en betydelig Hojde. Erfaringen har ogsaa vist, at Bygget paa saa dybt rorlagt Jord har holdt sig meget godt og i længere Tid grønt, end paa ikke rorlagt Jord. At gjennemgrave Drivsandlaget er imidlertid kun muligt, naar dette har en ringe Mægtighed. Saasnart det blot er af nogen Betydning, bliver det yderst vanskeligt at komme ned deri, og dog bliver det af de ovenfor anførte og ofte gjentagne Grunde nødvendigt at komme ned til en vis Dybde. Grøfterne maa i dette Tilfælde idetmindste opkastes saavidt, som Jordeu eudnu synes haard, Bunden af Grøften maa saaledes naa ned i den blöde Del as det vandforende Lag. Det folger af sig selv, at man til et faa besværligt Arbejde maa benytte den torreste Aarstid, paa hvilken den underjordiske Vandstand vil være lavest og følgelig frembyde de færreste Vanskeligheder. Skulde den ønskelige Dybde imidlertid ikke kunne benyttes as Hensyn til Afløbet, saa bliver der rigtignok ikke andet tilbage end at rorlægge grundere; men man maa da rykke Ledningerne forholdsvis nærmere end ellers, gaa saa dybt som paa nogen Maude muligt og i det Mindste i den overste Ende af Led- ningen føge at naa det vandførende Lag. Naar Ledningerne udmunde i en aaben Groft, hvis Bestemmelse det er, foruden at skaffe Aflod for disse, at aflede frit Vand, saa skader det, efter Englændernes Erfaringer, der ogsaa her hyppig ere be- kræftede, ikke, at Udlobsmnndingerne ved hoj Vandstand i Grøften undertiden ftaa under Vand, eller at de udmunde umiddelbart paa Bunden af Groften, saa at Sandet paa Groftebunden skylles hen og aflejres over Mundingen, da Vandet fra Ledningerne nok selv flaffer sig Luft. Sættes Udlobene fra Hovedledningerne i saa Fald meget dybt under Band, saa er der vel en vis Fare tilstede, hvor de mindre Ledninger komme med stærkt Fald. Det kan da hænde, at Vandet paa meget vaade Tider kan, som stærke Kilder, stige i Vejret paa forskjellige Steder af Hoved-