Vejledning i Rørlægning
og Teglrørs-Fabrikation
Forfatter: L. Vincent
År: 1871
Forlag: Den Gyldendalske Boghandel (I hegel)
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 3. Udgave
Sider: 205
UDK: 625.8
På Dansk ved E. Moller-Holst.
Tredje omarbejdede Udgave, efter Originalens 4. forbedrede Oplag.
Med 48 Træsnit og et Stentryk.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
30
anvendes i Lerjord, som altsaa længe formaar at fastholde
Vandet og ved Haarrorskraften at hæve det til en betydelig
Hojde. Erfaringen har ogsaa vist, at Bygget paa saa dybt
rorlagt Jord har holdt sig meget godt og i længere Tid grønt,
end paa ikke rorlagt Jord.
At gjennemgrave Drivsandlaget er imidlertid kun muligt,
naar dette har en ringe Mægtighed. Saasnart det blot er af
nogen Betydning, bliver det yderst vanskeligt at komme ned deri,
og dog bliver det af de ovenfor anførte og ofte gjentagne Grunde
nødvendigt at komme ned til en vis Dybde. Grøfterne maa i
dette Tilfælde idetmindste opkastes saavidt, som Jordeu eudnu
synes haard, Bunden af Grøften maa saaledes naa ned i den
blöde Del as det vandforende Lag. Det folger af sig selv, at
man til et faa besværligt Arbejde maa benytte den torreste
Aarstid, paa hvilken den underjordiske Vandstand vil være lavest
og følgelig frembyde de færreste Vanskeligheder.
Skulde den ønskelige Dybde imidlertid ikke kunne benyttes
as Hensyn til Afløbet, saa bliver der rigtignok ikke andet tilbage
end at rorlægge grundere; men man maa da rykke Ledningerne
forholdsvis nærmere end ellers, gaa saa dybt som paa nogen
Maude muligt og i det Mindste i den overste Ende af Led-
ningen føge at naa det vandførende Lag. Naar Ledningerne
udmunde i en aaben Groft, hvis Bestemmelse det er, foruden
at skaffe Aflod for disse, at aflede frit Vand, saa skader det,
efter Englændernes Erfaringer, der ogsaa her hyppig ere be-
kræftede, ikke, at Udlobsmnndingerne ved hoj Vandstand i Grøften
undertiden ftaa under Vand, eller at de udmunde umiddelbart paa
Bunden af Groften, saa at Sandet paa Groftebunden skylles
hen og aflejres over Mundingen, da Vandet fra Ledningerne
nok selv flaffer sig Luft. Sættes Udlobene fra Hovedledningerne
i saa Fald meget dybt under Band, saa er der vel en vis Fare
tilstede, hvor de mindre Ledninger komme med stærkt Fald. Det
kan da hænde, at Vandet paa meget vaade Tider kan, som
stærke Kilder, stige i Vejret paa forskjellige Steder af Hoved-