Vejledning i Rørlægning
og Teglrørs-Fabrikation

31 ledningen. Men denne Ulæmpe afhjælpes let ved at samle Ledningerne i en Hovedledning faa hojt oppe, at denne til alle Tider har fuldstændigt Aflod. Dette er af Vigtighed ved Be- stemmelsen af Ledningernes Dybde paa Steder, hvor Aflobet er ufuldstændigt. Det vil imidlertid derfor ikke blive overflødigt at undersøge, om Aflobet ikke kuude forbedres ved at fordybe Vand- løbet eller rette det af o. s. v., hvorved Maalet naas billigere og bedre, end naar man af Hensyn til Aflobet skal lægge Ror- ledningerne grundere og tættere. § 8. Rorledningernes Afstand. To jævntlobende (parallele) Rorledninger skulle hver birke for det halve Mellemrum mellem begge. Fra Midten af dette Mellemrum maa Bandet derfor lobe af til begge Sider; her danner sig altsaa et Vandfkjel. Men for at kunne lobe bort, maa Vandet være i Stand til at overvinde den Modstand, som opstaar ved dets Tiltrækning til Jorddelcue og ved Haarrors- kraften; det maa have Fald. Jo mere sin delt, jo lerholdigere Jorden er, desto ftørre Modstand finder det afløbenbe Vand i 3orden; i samme Grad maa derfor Faldet være ftørre, da Vandstjellet vil holde sig saa meget hojere over Rorledningerne og nærmere Jordens Overflade, end hvor Haarrorskraften er mindre virksom. Wien en ordentlig og fuldstændig Rorlægning kræver, at Bandet selv paa Midtlinien mellem Ledningerne al- drig ret længe maa hæve sig til en for Planterne skadelig Højde. Naar derfor a pan Figur 3 er den sædvanlige højeste Vand- stand mellem 2 Rorledninger, saa betegne Vinklerne b"a d og b"ac Faldet fra a til Rorledningen. Dersom nu en stærkere Modstandskraft i Jorden gjor et ftørre Fald nødvendigt, saa at b"a c bliver en større Vinkel end b"ad, saa vil ogfna den modstaaende Side b"c blive større end b"d. Denne Side (b"c eller b"d) udgjor tilligemed b b" Rorledningens Dybde. Heraf folger: 1) naar Ledningerne b og b' ere lige langt fra a, at