Vejledning i Rørlægning
og Teglrørs-Fabrikation

57 lade de mindre Ledninger fra den ene Side udmunde i den ene og fra den anden Side i den anden. Sparer man herved ikke Gravearbejde, saa sparer man dog Ror, fordi de mindre Ror blive kortere, og vinder i Sikkerhed. § 14. Hvorledes kommer Vandet ind i Rorene? At forklare, hvorledes Vandet kommer ind i Rorene, er vel af underordnet Vigtighed, da den Kjendsgjerning alt staar fast, at det finder Vej dertil; men Mange kunne endnu ikke ret tro det, og til deres Beroligelse maa det her sinde en nærmere Forklaring. I saudet Jord synker Vaudet bort i de aabne Mellemrum mellem de enkelte Sandskorn. Disse Veje have Lerjorden ikke. Her er det fornemmelig Revner og Spalter, som have daunet sig ved Jordens Sammentrækuing og ved stærkere Udtorring efter fuldendt Rørlægning udvide sig indtil Rorledningernes Dybde. Hertil hjælpe desudeu, som alt tidligere bemærket, de smaa Kanaler, som dannes af Planterodder, og som ofte naa ned til en betydelig Dybde, eudelig Gangene af Orme, Insekter o. s. v. Ad disse Veje synker Vaudet ifølge Tyngdens Love ned til Teglroreue. 3nd i Rorene kommer det da, man kan g jern e sige, ene og alene gjennem Sammenføjningerne mellem Rorene; thi om ogsaa mange Slags Ror af magert Ler indsuge noget Vand gjennem deres hele Masse, saalcrnge de ere nye, saa kommer den ringe Mængde af dette Vand flet ikke i Betragtning; den udgjor ifolge forfljellige Forjog omtrent kun eller derunder af den Vandmængde, der stal bortledes. Sandsynligvis ophorer Indsugningen ogsaa efter kort Tids Forlob. Desuden ere Ror, der ved Bræudingeu ligesom blive glaserede og saaledcs lade enduu mindre Band end ved de ovenfor angivne eller egentlig flet intet gaa igjennem, bedre end hine af magert Ler, fordi de have Sandsyttligheden af den storst mulige Varighed for sig.