Vejledning i Rørlægning
og Teglrørs-Fabrikation

Forfatter: L. Vincent

År: 1871

Forlag: Den Gyldendalske Boghandel (I hegel)

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: 3. Udgave

Sider: 205

UDK: 625.8

På Dansk ved E. Moller-Holst.

Tredje omarbejdede Udgave, efter Originalens 4. forbedrede Oplag.

Med 48 Træsnit og et Stentryk.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 222 Forrige Næste
58 Selv med Glasror, som dog visselig ikke indsuge Vand, har man gjort Forsog, og Vandet er kommet lige saa godt ind i Rorledningen, som ved Anvendelsen nf brændte Lerror. Men Vandet behøver heller ikke andre Veje end selve Sammenføjningerne. Hver enkelt af disse har for 1 Tms. Ror en Længde af mindst 3 Tmr. og egentlig noget mere. Regnes deres Brede til | Linie eller Tm., altsaa en yderst ringe Aabning, saa har denne et Fladerum af Tm. eller 0,00022 Fod. Et 1 Tms. Ror har et Tværmaal as 0,0055 Fod eller næsten | Tm. 25 Sammenføjninger as | Linies Brede have altsaa paa 1 Tms. Ror et ligesaa stort Fladerum som Rorets egen Lysning. Dette Antal Sammen- fojninger findes paa en Ledning af 4 Favne Ror. Rigtignok gaar der paa denne Strækning ikke alt det Vand ind i Roret, som dette kunde aflede, thi Sammenføjningen er ikke helt om- kring aaben, men paa et eller flere Steder støde de godt lagte, men sædvanlig ikke ganste ligeligt og starpt afskaarne Ror ganste tæt til hverandre, paa de andre aabne Dele lægge sig Sand- korn, som ere for store til at komme ind, fast over Sammen- føjningen og danne rundt om den et Filter, som vel kun leder klart Vand, men altid en langt ringere Mængde Vand igjennem, end naar Sammenføjningen forblev ganste aaben; men det kommer heller ikke an paa, at Norene lobe fulde allerede paa de 4 forste Favne, de stulle meget mere paa deres hele Længde saavidt muligt optage en ligelig Mængde Vand af Jorden. Derfor maa enhver Sammenfojuing ikke engang lade den storst mulige Mængde Vand gaa igjennem. Desuden er den til | Linie antagne Vidde mellem Rorene saa ringe, at den fim med meget godt forarbejdede og brændte Ror og med meget omhygge- ligt Arbejde nogenlunde kan indskrænkes dertil. Aabningen vil paa mange Steder i Reglen blive meget ftørre. Derfor vil der alene gjennem disse Sammenføjninger ved stærk Tilstrom- ning altid kunne komme saa meget Vand ind i Rorene, ut disse meget snart flet ikke kunne føre det bort. Af den underjordiske