Vejledning i Rørlægning
og Teglrørs-Fabrikation
Forfatter: L. Vincent
År: 1871
Forlag: Den Gyldendalske Boghandel (I hegel)
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 3. Udgave
Sider: 205
UDK: 625.8
På Dansk ved E. Moller-Holst.
Tredje omarbejdede Udgave, efter Originalens 4. forbedrede Oplag.
Med 48 Træsnit og et Stentryk.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
58
Selv med Glasror, som dog visselig ikke indsuge Vand, har
man gjort Forsog, og Vandet er kommet lige saa godt ind i
Rorledningen, som ved Anvendelsen nf brændte Lerror.
Men Vandet behøver heller ikke andre Veje end selve
Sammenføjningerne. Hver enkelt af disse har for 1 Tms. Ror
en Længde af mindst 3 Tmr. og egentlig noget mere. Regnes
deres Brede til | Linie eller Tm., altsaa en yderst ringe
Aabning, saa har denne et Fladerum af Tm. eller
0,00022 Fod. Et 1 Tms. Ror har et Tværmaal as 0,0055
Fod eller næsten | Tm. 25 Sammenføjninger as |
Linies Brede have altsaa paa 1 Tms. Ror et ligesaa stort
Fladerum som Rorets egen Lysning. Dette Antal Sammen-
fojninger findes paa en Ledning af 4 Favne Ror. Rigtignok
gaar der paa denne Strækning ikke alt det Vand ind i Roret,
som dette kunde aflede, thi Sammenføjningen er ikke helt om-
kring aaben, men paa et eller flere Steder støde de godt lagte,
men sædvanlig ikke ganste ligeligt og starpt afskaarne Ror ganste
tæt til hverandre, paa de andre aabne Dele lægge sig Sand-
korn, som ere for store til at komme ind, fast over Sammen-
føjningen og danne rundt om den et Filter, som vel kun leder
klart Vand, men altid en langt ringere Mængde Vand igjennem,
end naar Sammenføjningen forblev ganste aaben; men det
kommer heller ikke an paa, at Norene lobe fulde allerede paa
de 4 forste Favne, de stulle meget mere paa deres hele Længde
saavidt muligt optage en ligelig Mængde Vand af Jorden.
Derfor maa enhver Sammenfojuing ikke engang lade den storst
mulige Mængde Vand gaa igjennem. Desuden er den til |
Linie antagne Vidde mellem Rorene saa ringe, at den fim med
meget godt forarbejdede og brændte Ror og med meget omhygge-
ligt Arbejde nogenlunde kan indskrænkes dertil. Aabningen vil
paa mange Steder i Reglen blive meget ftørre. Derfor vil
der alene gjennem disse Sammenføjninger ved stærk Tilstrom-
ning altid kunne komme saa meget Vand ind i Rorene, ut disse
meget snart flet ikke kunne føre det bort. Af den underjordiske