Vejledning i Rørlægning
og Teglrørs-Fabrikation

Forfatter: L. Vincent

År: 1871

Forlag: Den Gyldendalske Boghandel (I hegel)

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: 3. Udgave

Sider: 205

UDK: 625.8

På Dansk ved E. Moller-Holst.

Tredje omarbejdede Udgave, efter Originalens 4. forbedrede Oplag.

Med 48 Træsnit og et Stentryk.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 222 Forrige Næste
80 ledningen. Nytten af Rørlægningen g nar da i gunstigste Til- fælde tabt, i ngunstigste gjør Rorlægningen Skade. Her er det tilraadeligt at forene de høje Dele af Marken i særegne Hcwedledninger, der ligge over den hojeste Vandstand i Vandløbet, og samle de lavere Partier for sig. I Almindelighed gjor man ogsaa vel i ved Lægningen af Planen at tage Hensyn selv til ringe Hævninger og Sænkninger af Jordsmonnet, naar de blot have nogen Udstrækning, og lude dem indvirke paa Sideledningernes Retning og Valget af Hoved- ledningerne. Det er i Reglen bedst ikke at gaa med Lednin- gerne iijjennem saadanne, om og kun smaa, Hævninger, og navnlig maa det undgaas, naar man træffer paa Kvægsand i Undergrunden. Groften maa ellers blive dybest der, hvor Kvæg- sundet ligger højest, og bu det ofte allerede har sine store Vanskeligheder blot at trænge 1 Fod dybt ned i dette, hvor det ikke kan undgaas, vilde det i hoj Grad være Upraktifl at opsøge Lejlighed dertil, hvor man med Lethed kan undgaa det. At give Groftebunden i saadanne Tilfælde det behørige regelmæssige Fald forudsætter en særlig Paalidelighed og Dygtighed hos Ar- bejderne eller et meget omhyggeligt Tilsyn, Egenskaber, der ikke ere saa ganske almindelige, og som man altid saa lidt som mu- ligt stal gjore Regning paa. Af disse Grunde er det i Reglen bedre at lægge Grøfterne saaledes, at deres Bund kan gaa parallel med Jordens Overflade og kun at betragte et Jordsmon med bolgeformig Overflade som opfyldt og jævnt, naar disse Hævninger og Sænkninger ingen kjendelig Udstrækning have eller kunstigt ere fremkomne, s. Ex. ved Sammenplojning i høj- ryggede Agre. Det lader sig imidlertid aldeles ikke bestemme, hvilket Omfang saadanne Hævninger flulle have, for at fortjene at paaagtes. Der vil ikke kunne bestemmes nogen almengyldig Størrelse derfor, ligesom der ogsua maa tages Hensyn til Led- ningernes Afstand, for saa vidt som en lille Hævning ikke kan komme i Betragtning, hvor Afstanden er stor, medens den vilde fon Indflydelse paa en tættere Rørlægning.