Vejledning i Rørlægning
og Teglrørs-Fabrikation

81 Endelig maa der ved Afstikningen af Sideledningerne tages Hensyn til, om Grundvandet optræder fortrinsvis i enkelte Aarer i Undergrunden eller skylder en Kilde sin Oprindelse. I forste Tilfælde er det temmelig ligegyldigt, paa hvilket Sted Ledningerne flære ind i det vandforende Lag, naar de blot komme derind. Kommer Rorledningen derimod ikke ind lige i Midten af en forekommende Kilde eller Grundvandsaare, faa bliver denne ofte i Ledningens umiddelbare Nærhed uforandret (jeg har sect dette i 2—3 Alens Afstand fru en 7 Fod dyb Ror- ledning), og forst længere Tid efter, ofte efter flere Aars Forlob, danne de nødvendige Beje sig, ad hvilke Vandet kan finde til Ledningerne. Som oftest ville de svage Steder findes ved en noje Iagttagelse af Jordoverfladens Form, Fugtighedstilstanden og Plantevæksten paa De paagjaldende Steder. Passer derfor en Ledning efter Planen ikke nøjagtigt med et saadant Sted, saa er det bedst at lægge den der og fordele Forstjellen mellem de undre; men naar dette ikke lader sig gjore, saa maa man lægge en Sidearm fra den nærmeste Rorledning hen til Kilden, og man vil da idetmindste straks opnaa den fulde Virkning *). Vel medfører Anlæggelsen af Sideledningerne i forskjellig Retning et slorre Antal Hovedledninger, end naar hine gjores lange og lægges i een Retning; men det maa heller ikke over- ses, at disse flere Hovedledninger faa desto mindre Arealer at aflede Vandet fra, og at de derfor kunne lægges af Ror med desto mindre Lysning. Omkostningerne blive saaledes idetmindste ikke meget forøgede. Hvor Jordsmonnet tillader eller nodvendiggjor det, kan man desuden ogsaa forene forskjellige Hovedledninger i en eneste og derved ikke alene i mange Tilfælde gjore aabne Grøfter overflødige, men ogsaa formindske Antallet af Udlobene og fol- ') Denne Udvej er ogsaa altid at anbefale, hvor man under Arbejdets Udførelse træffer paa fljulte Kilder, der trykke paa Groftesiderne, og som kun paa denne Maade med Sikkerhed kunne fjærnetz. Overs. 6