Berlingske Tidendes Sparevejledning
Fem Foredrag holdt ved Berlingske Tidendes Spareuge samt i Odd-Fellow-Palæet 24. Februar 1917

8 apparaterne hvæser og siaar ned, vil Auermettel lyse for svagt. Man kan forbedre Lysvirkningen ved at lime Strimler af Fri- mærkepapis over de fire runde Huller forneden paa Siden af Brænderen. Man prikker derefter med en Naal Huller i Pa- piret, indtil Lysvirkningen er god, og saaledes at Gassen ikke hvæser, ganske ligesom ved Gasapparaterne. Forøvrigt er der jo ikke mange Mennesker, der i deres Hjem benytter Gas til Belysning. Den overve ienlde Del af Lyset faas ved Elektricitet. Jeg kan fortælle Dem, at i Dagen før Jul var der omkring en lille halv Million elektriske Lamper samtidigt brændende her i Byen, og omkring 1ste Februar brændte her i Byen mellem. 6—7 Aften ca. % Million Lamper. Det er da paa dette Omraade, at vi maa tale om at spare; blot der kan spares Halvdelen af den Elek- tricitet, der brugtes i Begyndelsen af Februar, vil det betyde en hel Skibsladning Kul pr. Manned. De elektriske Lysekroner og Lamper, vi for Tiden har i vore Hjem, er saa godt som udelukkende beregnede paa Luk- susbelysning, til almindelig Oplysning af hele Stuen. Kupler, Skærme etc. er beregnede paa, at Lyset skal spredes ud over- alt i Stuen. Det er navnlig paa dette Punkt, der kan indføres en betydelig Økonomi, naar Lyset anvendes paa rette Maade. Vi skal nu se, hvorledes man kan spare paa det elektriske Lys, men jeg maa desværre begynde med lidt Fysik, dog skal det blive i meget populær Form. Lyset aftager meget stærkt med Lampens Afstand. Naar Lampen kommer 2—3 Gange saa langt bort fra Bordet, bliver Lyset paa Bordpladen henholdsvis 4—9 Gange saa svagt (Ficj. 1). Endvidere miaa man gøre sig1 klart, at naar en Lysstraale træf- fer en spejlende Flade skraat, kastes Lysstraalerne lige saa skraat tilbage, men til modsat Side. Træffer en Lysstraale saa- ledes en Mælkeglaskuppel, vil en Del kastes skraat tilbade fra den blanke Overflade, men noget vil gaa igennem Mælkeglasset og spredes til alle Sider (Fig. 1). Vi maa da nu være klar over, at vi maa anbringe Lampen nogenlunde nær ved den Plads, vi skal sidde og arbejde ved; vi maa ikke anbringe Lampen dobbelt saa højt oppe i en Lyse- krone, da man i saa Tilfælde maa have 4 Gange saa stærk ert Lampe, som hvis denne er anbragt nede ved Bordet eller Ar- bejdspladsen. Kan man derfor ikke omdanne sin Lysekrone til en Hejse- lampe, maa man hellere anvende en Staalampe til den daglige- Belysning. Dette kan bl. a. nemt gøres ved Anvendelsen af en Skrueprop, som i Stedet for en af Glødelamperne sættes ind i Lysekronen; heri anbringes saa Stikproppen for Staalampen. Inden jeg gaar videre, skal jeg nu omtale de forskellige Typer af Lamper Der er først Kultraadslampen, som bestaar af en Kultraad, der er anbragt inde i en lufttom Glasbeholder; denne Kultraad kommer til at gløde, naar der sendes en elek- trisk Strøm igennem den, saaledes at den kommer til at lyse