Anvisning til at lede Lyn-Elektriciteten
I) ved Ledere II) ved Ikke-Ledere

4 den saa let lader sig lede, tillede, tiltrcekke videre i den mistede Retning, lede ved Metal og Vand, kjendte de gamle LEgyptere allerede for Aartusinder siden. Men Opfindelsen glemtes igjen i Aarhundre- dernes Lob, indtil den gamle cegyptiske Lynafleder paa ny opfandtes omtrent samtidig af Benjamin Franklin 1752 i Amerika, og af Asterrigeren Proko- pius Divisch i Mcehren 1754. Denne Lynafleder bestaaer af en Metalstang med en fin Spids, an- bragt paa en hsj Bygning. Det er gavnligt, at Bygningen er saa hoj som muligt, Stangen og Spidsen saa hsj som muligt, Spidsen saa fin som muligt, derfor forgyldt for ikke at ruste; Sagen er at komme den elektriske Sky saa ncer som muligt, hvorved Tiltrækningskraften forøges. Fra Stangen fører Metaltraad langs Bygningen ned i en Bremd med Vand eller flere Alen ned i Jorden, indtil tilstrækkelig Fugtighed naaes. Slaaer Lynet ned, skeer dette ned i Metal- stangen, Metaltraaden og tilsidst i Vand. Lynet slaaer altsaa ikke ned i Bygningen eller andre Gjenstande i Ncerheden, det lod sig lede af Metal og Vand. En Omkreds antages derved beskyttet, naar dens Radius er det Dobbelte af Metal- spidsens Hsjde over Jorden, forudsat at Alt er i Orden, Ledningen ikke afbrudt, Vandindholdet til- strcekkeligt. Flittige Avislcesere ville vide, at „Lynafledere" i denne Tid ere blevne en aktuel Sag, ja et broen- dende Sporgsmaal. Brandforsikringsselskaberne for