Anvisning til at lede Lyn-Elektriciteten
I) ved Ledere II) ved Ikke-Ledere

5 Landbygninger i Danmark have ved statistiske Efter- retninger godtgjort, at deres Tab ved Lynned- slag i den niaarige Periode fra 1. April 1891 til 31. Marts 1900 har vceret 6 Millioner Kroner, omtrent y6 Del af deres hele Tab ved Ildebrande. Hos Regjermg og Rigsdag ansvges af 58 Brand- forsikringsselskaber om Statshjælp til Lynaslednings- anlceg paa straatcekte Bygninger efter et i Ud- landet almindeligt anerkjendt Netsystem, der er anbefalet af en Kommission, bestaaende af vore mest ansete Teknikere, som har vceret nedsat i Anledning af Lynafledningssporgsmaalet. Sagen er altsaa alvorlig nok. Den bliver al- vorligere ved Tanken om, at de Brandskadelidte ikke alene ere Selskaberne (som i Nødstilfælde jo kunne forhoje Proemierne for at faa Erstatning), men de brandlidte Ejere af Bygningerne kunne iscer i vore daarlige Landbrugstider faae et Tab og et Kncek, der kan blive over Evne for dem. De kunne nemlig ikke bygge nye Bygninger for Brand- pengene, som ere Vcerdisummer for de gamle. De faae ny Gjceld, hvis de ikke ere formuenbe, at forrente og at afdrage. Og de indebrcendte Krea- turer, maaske ogsaa inbebrænbte Mennesker, dem kunne Penge ikke erstatte, Erindringen om deres ynke- lige Dod i Flammerne er et bittert Minde. Maa Forfatteren sporge: Har den cerede Lceser lagt Mcerke til, at vore Teknikere med Rette ikke raabe til uden videre at anbringe en franklinsk Lynafleder paa et Straatag? Thi gjorde man