Frue Kirkes Spir

— 22 — monumentalt Bygningsværk, Stadens Hovedkirke, der forhaa- bentlig i lange Tider skal benyttes af det ene Slægtled efter det andet. Det kan da næppe være afgørende for Spørgs- maalet om, hvorvidt Ændringer af Bygningen ere tilladelige eller ikke, om de ønskes af et Flertal indenfor den nuværende Menighed. Naar Flertallet udtaler, at det ingenlunde er dets Mening at ville bestride Berettigelsen af enhver ny Tilføjelse til en ældre Bygning, selv om den vilde komme i Strid med den ældre Bygnings Stil, er dette os en Tilfredsstillelse. Heller ikke vi have kunnet finde noget almindeligt Princip, hvorefter et Bygningsværk under alle Omstændigheder skulde være ukrænkeligt, og vi gaa ud fra, at Flertallet ligesom vi misbilliger den af den kgl. Bygningsinspektør forudsatte ba- rokke Udsmykning af Kirkens Ydre som en Nødvendighed for at bringe Harmoni mellem Spir og Kirke. Alle maa jo her standse ved den nuværende skønne Søjleforhal, som ikke kan gøres om til Barok og derfor gør Tanken om at give Kirkebygningen et barokt Ydre til en Umulighed. Til alle Tider har man til bedste for en Bygnings For- maal tilladt sig efter Evne og Lejlighed at gøre Tilbygninger til Nytte og til Pryd, hver Tid efter sin Trang. Men det mærkelige er, at saadanne Tilføjelser hver for sig bærende sin Tids Stilpræg, ofte gaa op i en skøn og stemningsfuld Helhed. Der skimtes derigennem Regler, der er højere end Trangen til kunstig Stilrenhed. Hvad der bærer Præg af — med samme Formaal for Øje — at være gjort med Dygtighed og for Alvor, har deri et aandeligt Slægtskab, som ofte kan give Harmoni til den ydre Form. Saaledes tro vi, det vilde ske i dette Tilfælde, hvor man ikke vil sætte Spir paa Kirken i Ringeagt eller Ligegyldighed for Hansens Værk, men for yderligere at pryde Byens Hoved- kirke i Pagt med Bygningens Formaal. Man vil øge Kirkens Herlighed ved at fremstille det Spir, der i saa mange Sind stadigt staar omgivet med en Glorie trods de Hundrede svundne