Planteverdenen i Menneskets Tjeneste

Forfatter: C.H. Ostenfeld, A. Mentz

År: 1906

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Frem

Sider: 382

UDK: 633 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000145

Med 335 Illustrationer.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 388 Forrige Næste
]g planteverdenen i menneskets tjeneste (S. 275), og visse Arter tjener til Farvning (S. 333). Mangfoldige Svampe tilføjer Menneskene overordentlig megen Skade, mindre e giftige Paddehatte (S. 306) end det Utal af Svampe, som angriber vore Kulturplanter, men mange deltager paa samme Vis som Bak- terier i Forraadnelsesprocesserne og gør derved Nytte. De højere organiserede blomsterløse Planter: Mosser, Bregner, Padderokker og Ulvefødder har ogsaa kun ringe direkte. Betydning for Menneskelivet. Fremhæves kan den Nytte, som adskillige af de smaa og uanselige Mosser udfører, idet de paa golde Jorder ei Forløbere for anden og rigere Plantevækst. Døde Mosser danner en overordentlig væsentlig Bestanddel af Tørv, der hgesom de a døde Plantedele opstaaede Arter Kul, er et værdifuldt Bræn s - materiale; denne Side af Planteverdenens Nytte, som dog nærmest hører Geologien til, berøres kortelig i det følgende (se Brændselsplanter S 339) __ Bregnerne er af ikke ringe Værdi som Prydplanter o* en enkelt Art er, ligesom visse Ulvefødder, Lægeplante (S. 277). Det bliver da 1 som før nævnt - især Blomsterplanterne og deres Værdi for Menneskelivet, vor Fremstilling i det følgende> tager Sigte naa. Det er i første Række dem, som Mennesket i Tidernes Løb har lært at bruge i Kampen for Tilværelsen, og e ei isæi blandt dem, Jordens vigtigste Kulturplanter maa søges. Over den allerførste Benyttelse af Planteverdenen hviler der, som rimeligt er, et Mørke, der næppe nogensinde vil kunne gennem- skues. De ældste Kulturplanters Historie er, ligesom de ældste Husdyrs, trods mangfoldige Studier og sindrige Gisninger, der især er knyttede til Fundene fra de ældste, store Kulturfolks Hjemlande, saa dunkel blot i sine Hovedtræk, at vi ikke skal indlade os paa dette i og for sig interessante Emne. Kun skal vi som et Eksempel paa de vidt forskellige Meninger, der herskei om en af Jordens ældste Kultur- Fig. 5. Syndefaldet, efter en Fremstilling paa en babylonisk Seglcylinder. (Efter Delitsch). planter, berøre Opfattelsen af det fra 1. Mosebog berømte Kundska- bens Træ Som bekendt æder Eva selv deraf og byder Adam et Æble Intet taler dog for, at dette Træ er et Æbletræ, til hvis Trivsel Klimaet i Palæstina er altfor varmt. Man har ofte diskute- ret Snørgsmaalet om Beskaffenheden af Kundskabens Træ og for- skellige Meninger er derom udtalte. De moderne, meget interessante Udgravninger i Assyrien og Babylonien, har imidlertid givet et fa- stere Holdepunkt for Opfattelsen af dette skæbnesvangre Træs Natur Paa en babylonisk Seglcylinder, hvoraf Fig. 5 er en Gengivelse, ses til højre Manden med Hornene, til venstre Kvinden og bagved hende Slangen; i Midten ses et Træ, der er blevet tydet som en Cede),