Planteverdenen i Menneskets Tjeneste
Forfatter: C.H. Ostenfeld, A. Mentz
År: 1906
Forlag: Nordisk Forlag
Sted: Frem
Sider: 382
UDK: 633 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000145
Med 335 Illustrationer.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
INDLEDNING
19
men snarere, efter en svensk Forskers Mening, er en — Daddel-
palme! De naivt fremstillede Blade kan have Lighed med Daddel-
palmens og Frugternes Stilling stemmer overens med den, vi finder
hos denne Palme (man sammenligne Fig. 107).
Uden al Tvivl er Menneskets første Benyttelse af Planteproduk-
ter simpelt hen vokset frem af dets Selvopholdelsesdrift. Sult har
drevet det til forsøgsvis at bruge Plantedele til Føde, saasom Frug-
ter og Frø, Knolde og Løg o. s. v. Og Erfaringerne herom er da
gaaede i Arv fra Slægtled til Slægtled, ligesom de er yderligere ud-
viklede gennem nye Generationer. Trangen til Beskyttelse mod
Vejrligets Omskiftelser har lært Mennesket at værne om Legemets
Nøgenhed foruden ved Dyrestoffer ogsaa ved Hjælp af saadanne
Plantestoffer, som er egnede til dette Formaal, og at bygge sig Huse
af Stammer og Blade. Ogsaa Pladsen for Bygninger valgtes formo-
dentlig af Hensyn til let Tilgang af vegetabilske Fødemidler.
Særdeles vigtige Vidnesbyrd om Planteudnyttelsen i Europa i
den forhistoriske Tid er Fundene af Planterester mellem Ruinerne
af Pælebygningerne i Schweiz, Nord-Italien, Syd-Frankrig, Østerrig
og Tyskland. Disse berømte Fund fra Stenalderen aabenbarer os,
hvorledes hin fjerne Tids Folk, der, ligesom visse nulevende Folk i
Afrika og andre Steder lavede deres Boliger paa Pæle i Sumpe og Søer,
forstod at udnytte adskillige Planter; langt over 100 Plantearter er
repræsenterede i Fundene og giver os et godt Indblik i Folkenes
Levevis. Saaledes 6-radet Byg, 2-radet Byg, Dværghvede og andre
Sorter Hvede, Havre, Hirse, Rug, Ærter, Æbler, Pærer, Kirsebær,
Nødder, Hør o. s. v. Under den specielle Omtale af talrige Planter
nævnes dette i det følgende.
De første Trin af Korndyrkning, af Hørdyrkning o. s. v. har dog
sikkert ikke udviklet sig i Nord- og Mellem-Europa, men Kulturen
er indvandret dertil Syd fra, og vi maa søge endnu meget længere
tilbage i Tiden, om vi skal have Haab om at finde Oprindelsen til
Agerkulturen. Som allerede sagt, er det dog saa dunkelt et Emne,
at vi ikke tør indlade os derpaa. Overordentlig vigtige Oplysninger
om ældgammel Plantedyrkning, om end ikke om Oprindelsen dertil,
finder vi i Mesopotamien, i Palæstina, i Ægypten, i Kina og i visse
Egne af Amerika, saaledes Peru og Meksiko. Navnlig har man
gennem Oldtidsfundene i Ægypten kunnet konstatere et forholdsvis
højt udviklet Agerbrug og Havebrug; der dyrkedes Korn, forskellige
Bælgplanter, Løg og andre Haveplanter; Frugttræer, saaledes Dad-
delpalmer, var af stor Betydning for Folkenes Ernæring, og Kultur
og Benyttelse af Hør var allerede da vidt fremskreden.
Fra Vest og Syd bredte Plantedyi'kning og Udnyttelsen af dc
forskellige Produkter sig til det sydvestlige Europa, især til Oldtidens
Grækenland. Og ligesom hele den romerske Oldtidskultur udsprang
af den græske, saaledes udviklede ogsaa Plantekulturen i Oldtidens
Rom sig paa Grundlag af Grækernes, medens den videre Udvikling
iøvrigt foregik paa selvstændig Vis. Saavel fra Grækenland som