Planteverdenen i Menneskets Tjeneste

214 PLANTEVERDENEN I MENNESKETS TJENESTE anisum, Fig. Fig. 199. Frugt af Anis, forstørr. (Efter Dujardin- Beaumetz). Fig. 200. Frugt af Fennikel, forstør. (Efter Dujardin- Beaumetz). i de gule Kron- Frøene er gule det gamle Testamente; Frugten anvendes i Medicinen, som Likør- tilsætning og som egentlig Krydderi f. Eks i Sukkervarer, men er nu til Dags uden større Betydning. Vigtigere er Anis (Pimpinella 99), hvis Hjem uden Tvivl er at søge i de østlige Middelhavslande; nu kendes den, lige saa lidt som Koriander, vildtvoksende. Frugten er omvendt pære- formet og haaret, Længden 3—6 Mm. Planten dyr- kes i stor Mængde i Syd-Europa, det sydlige Mellem- Europa, Rusland, Ostindien og Japan, samt i den seneste Tid i Syd-Amerika, og Anisfrugterne udgør en ikke uvigtig Handelsvare. Den æteriske Olje, Anisolje, giver Frugten en ejendommelig sød-krydret Smag, som man kender saa godt fra »Kongen af Dan- marks Brystsukker«. Anis anvendes i mindre Grad som Krydderi og i Medicinen, derimod i stor Ud- strækning i Form af Anisolje som Tilsætning til Suk- kervarer og Likører, af hvilke sidste Anisette har sit Navn og sin Smag fra Anisoljen. Ofte er dog Anisette og de andre Anis-Likører ikke krydrede af Anisolje, men af Oljen af Stjerne-Anis (Illicium veriim eller anisatum), et lille Træ, der hører til Magnoliefamilien og har hjemme i det sydlige Kina og Tonkin. Den sidste Skærm- plante, som vi omtaler her, er Fennikel (Foeniculum officinale, Fig. 200); dens Frugter, der indeholder den æteriske Fennikelolje, bruges paa lignende Maader som Anis, maaske dog mere i Medici- nen foruden som Likørtilsætning, i alt Fald kun i ringe Grad som Krydderi. Planten dyrkes meget i Vest- og Mellem- Europa; dens Frugter er aflange og glatte. Endnu en Plantefamilie, der hovedsagelig har hjemme i de tempererede Egne, hører til dem, hvor æterisk Olje er tilstede hos mange Arter; det er Korsblomstrede, af hvilke adskillige blev omtalt udførligt under Køkkenurter. Foruden de dér nævnte Kulturplanter med skarp og forfriskende Smag, nemlig Karse, Peberrod og Radis, staar end- nu den lille Gruppe, der leverer Sennep, tilbage at behandle. Med Navnet Sennep betegnes de modne, kuglerunde Frø af forskellige Planter; den gule eller saakaldte hvide Sennep faas af Sinapis alba (Fig. 201), Sarepta-Sennep af Brassica juncea (B. lanceolata, B. Besseriana) og sort Sennep af Brassica nigra; endelig leverer en sydeuropæisk Korsblomst Eruca saliva ogsaa en Slags Sennep. Alle Sennepsplanterne er enaarige, oprette Urter med gule Blomster (hos Eruca er der violette Aarer blade) og med mere eller mindre indskaarne Blade, hos hvid Sennep, brune hos Sarepta-Sennep og sortbrune hos sort