Planteverdenen i Menneskets Tjeneste

Forfatter: C.H. Ostenfeld, A. Mentz

År: 1906

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Frem

Sider: 382

UDK: 633 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000145

Med 335 Illustrationer.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 388 Forrige Næste
244 PLANTEVERDENEN I MENNESKETS TJENESTE Fig. 227. A Blad af kinesisk Te, B af Assatn- Te, nat. Slørr. (Efter Sadebeck). Tedyrkning har fra Kina og Japan bredt sig til Java, hvor de første Planter indførtes 1826, til Assam (1839) og de øvrige indiske Sydskraaninger af Himalaya, samt til Ceylon (1842), hvor de første Forsøg slog fejl, saaledes at Plantningen først i 1866 kunde siges at være lykkedes. Endvidere er der nogen Teplantning i Brasilien og paa Réunion, og endelig paabegyndtes for faa Aar siden Teavl paa Kaukasus’ Sydskraaninger, hvor Forsøgene tegner saa godt, at man maa regne med Muligheden af et nyt Centrum for Dyrkningen. I Kina og Japan er Tedyrkningen knyttet til Smaabedrift, og derfor er Behandlingen mere primitiv og foregaar udeluk- kende ved Haandkraft; paa Java og Ceylon derimod dri- ves Avlen som Plantagedrift i det store (Fig. 228), og Ma- skiner har vundet Indpas paa flere Punkter af Behandlingen. — Der er tre Hovedsorter Te, nemlig gul, grøn og sort Te. Den gule Te, der iøv- rigt kun i meget ringe Grad føres ud af Kina, bestaar af Blade, der ganske enkelt er bievne tørrede ved Solvarme eller svag Ild. Vigtigere for os er den grønne Te, der fremstilles i Japan, Kina og paa Java. Grunden til, at Bladene beholder deres grønne Farve, er, at de umiddelbart efter Plukningen opvarmes stærkt paa store Pander, hvor- ved der opstaar hed Damp, der hastig dræber Bladenes Celler. Den senere Behand- ling er ikke væsentlig forskel- lig fra den sorte Te’s. Den- ne Sort, der er den mest benyttede i Europa og Nord-Amerika, fremstilles ved Bladenes langsommere Visnen og Gæring. De af- plukkede Blade lægges hen til begyndende Visnen ved svag Varme (f. Eks. Solvarme), hvorved de mister deres Glans og Stivhed og bliver slatne. De bløde Blade anbringes nu i Rullemaskiner eller rulles med Hænderne, til de danner en saftig, grøn Masse, og brin- ges derpaa til Gæring i flade Kasser; ved denne Gæring, der varer nogle Timer, og som det gælder om at afbryde i rette Øjeblik, bli- ver Bladene rødbrune; de maa nu hurtig tørres, hvad der paa de store Plantager sker i Apparater med ophedet, gennemstrømmende