Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: St. St. Blicher

År: 1839

Serie: Tolvte stykke

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 227

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 244 Forrige Næste
102 de, hvor Almuen ikke brænder, da kjender jeg ikke eet Herred og ikkun faa Sogne i hele Zylland, hvor jo dette finder Sted; ja man kunde vel paavise det Herreds hvor der befinde sig over 500 Kjedler. Zeg tør med temmelig Sikkerhed regne over 10,000 i hele Provindsen; og dette Antal vilde ved Frigivelsen vist nok langt meer end fordobles, naar man tager Hensyn ogsaa til Her- ne, hvor nu ingen existere. De mindste Kjedler paa Landet kunne med Lethed bære en aarlig Afgive af 5 Nbd., saa allene herfra, hvorfra ellers intet for denne Post tilflyder Statskassen, vilde erholdes meget over 100,000 Nbd. Naar man videre be- tænker: at Kjobsrædvrne nu udrede hele Afgivten, kunde Landbor ernes forskaffe hine tn inderlig ensket Lettelse, samt Frihed fra de forhadte Huusinqvisitioner, og den næsten uimodstaaelige Frir stelse til at besvige Toldvæsenet. For samme Fristelse vilde og Almuen ganske befries; thi naar Straffen for ulovlig Brænden betydelig forstærkedes — hvilket jo var hsjst retfærdigt — vilde ingen udsætte sig for samme, og for at spare 5 Rbd. risikere et ti eller tyvedobbelt Tab. ydermere vilde under saadanne Om- stændigheder det ansees for en baade taabelig og uhæderlig Over- trædelse af Landslovene, hvad der nu betragtes som undskylde- lig Nødværge. 2) „Der vilde brændes langt mere Korn: altsaa Udfores mindre — men drikkes saa meget mere". Det forste er utvivlsomt; men at alt hvad brændtes meer end nu, just skulde gaae gjennem danske Halse, er uvist. Hvor- for skulde ikke fra de danske Provindser kunne udfores Brænder viin ligesaavel som fra Holsteen, hvor Landmanden brænder hvad han selv behøver, og Kjobmanden udfkiber? Hvad om her ikke blev lavet synderlig mere end det som Flensborgerne nu tilføre os? Allene i eet Aar (1826; see Brinck Seidelins Beskrivelse over Hjørring Amt) indforts de til Frederikshavn 47,368 Potter. En Deel deraf gik vel til Skagen og Serbye; alligevel maae vel og desforuden et ikke ubetydeligt Qvantum fra andre Kanter pære tilfort dette Amt, ffjondt Branden paa Landet der er stærkt igang. Det er ikke overdrevent, naar man antager, at Holsteen indforer 1 Potte Brændeviin for hvert Menneske i de danske