Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: St. St. Blicher
År: 1839
Serie: Tolvte stykke
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 227
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
101
et Indgreb i hans Ejendomsret, et Vaand paa hans lovlige
Virksomhed. Ligger Skylden hos de underordnede Hvrigheder?
i en Slaphed, Ligegyldighed, Jgjennemfingreseen, eller —
***** ? Jeg er ikke for at besvare dette Sporgsmaal ligefrem;
men jeg har kjendt Heeredsfogder (de ere nu døde; jeg taler ikke,
om de levende) som i enhver Henseellde med Retfærdighed og
Redelighed forvaltede deres Embeder, som ubøjelig straffede en-
hver anden Lovovertrædelse, kun ikke denne. Jeg fjender mange
Exempler paa: at saasnart Angivere med Toldofficiantere indr
fandt sig hos Fogden for at erhverve hans Bistand til Opdagelse
af ulovlig Brændeviinsbrernden, soer strax fra hans Boepæl et
ridende Zilbud omkring til de nærmeste Byer — og Budstikken
lob derefter ligesaa hurtig videre. Naar man da, efter et med
Forsæt langt nok uddraget Ophold, skred^til Undersøgelse, fandr
tes naturligvtis Intet. Og hvad ffal man da vel sige herom?
Mon ikke den Lovbestemmelse: at Fogden skal medtages ved en-
hver fanban Huusundersogelse i hans Jurisdiction, seer ud som
Lemfældighed hos selve den legislative Magt? Og har ikke SHc;
gjeringen, ved at forlange Underauthoriteternes Meninger og For-
flag, viist hvormeget den suskede en almeengavnlig Forandring i
de gjældende Bestemmelser? Men Anskuelserne af denne Sag ere '
vidt forskjællige; hvilken ffal tages tilfølge?
Zeg ffal kortelig fremsættene væsentligste Hindringer og
Indvendinger mod fri Brcendeviinsbrænden.
1) „Det Tab i Statsindtægterne, som herved vilde foragre
sages, da en saadan Frihed jo ogsaa maatte forundes Kjobstce-
derne." Dette Tab vilde sikkert forme meer end erstattes naar
Zlfgivten lagdes paa Rjedlerne (ikke som nn paa Kornet, der skal
brændes) efter disses Størrelse, men dog med Hensyn til hele
Brændevimstøjets Beskaffenhed, og Stedet* *) det befandt sig.
Naar man undtager den Egn mellem Nanders og Mariager Fjor-
sælsomme Ærevagt forlod de forbausede Herrer, som ikke torde
vove at gjennembryde Kredsen. Alt dette foregik under den fuld-
komneste Larrshed: ikke et Ord, ikke en Mine tydede paa Bold
etter Modstand.
*) Landet eller Kjobstæderne og disses Beliggenhed.