Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

100 Med Hensyn til Kornets Forædling: da er ben eneMaade, nemlig at gjsre Byg i Gryn til Forhandling, her i Amtet op; hort. Den anden, af Korn at lave Bramdeviin, er ganske almin- delig, naar undtages det ostlige Strøg af Amtet nær imod Ran- ders. Paa Landet brændes ej allene af Rug og Byg, men og af Spergel, som giver en hæslig Smag, og af Boghvede, som nydt i tilbørlig Qvantitet, menes at frembringe en til Gen lenffab grændsende og længe vedholdende Nuus. Kartofler brur ger ingen. Eet stort Brænderie haves i Viborg, nemlig Haur broes; og desuden har Byen nogle faa mindre Brænderier; Skive har ogsaa nogle faa. Den Forordning, som gav Tilla- delse til at brænde paa Landet under visse Betingelser, har i hele Amtet ikke bevirket et eneste Anlæg; de mindre Landbrm gere ville flet ikke kunne benytte sig af Tilladelsen; og for de større ville Penge og-Drivtighed med større Fordeel sættes i an; dre Foretagender. Det gaaer da i denne Sag ligesom med Mark- freden: uagtet Lovbud og Boder bliver Alt ved bft Gamle. Men denne llformuenhed saavel hos den legislative som executive Magt opfordrer til Undersøgelse af Aarsagerne. Ligger det i Iyr dens Caracteer haardnakken at fremture i Opsætsighed mod Ne- gjeringen og dens Foranstaltninger? Ingenlunde: den jydffe Bonde er en lydig Undersaat, og barer uben Kn»r endog meget tunge Byrder, naar han blot troer at de ere nødvendige til Nir gets Tarv: han sælger sin bedste Koe, sin bedste Hest for at betale sine Skatter; han lader sig udpante for disse, men han knurrer ikke; han adlyder alle andre Kongebud — hvorfor er han da gjenstridig mod dette ene? *) fordi han betragter det som - ’) Mangfoldige og tildeels sindrige ere de Manøvrer, ved hvilke Almuen har søgt at illudere denne Lov: jeg tillader mig at for- tælle een af de snurrigste. I Landsbyen U . . . erholdt man Efterretning om at Fjenden var i Nærheden. Da denne nu vilde gjæste Byen, fandt han ved Markeskjællet alle dens Indvaanere, de mindste med de største, en Forsamling af flere hundrede Men- nesker. Leddet ind til Marken blev strap oplukket; Brændevrins- comrnissairerne kjorte ind uden Modstand; men Hoben fluttede en teet dog viid Kreds om Vognen og satte sig med denne i Mid- ten i Marsch til Byen — og til næste Markeskjæl, hvor den